Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

76 Rige, de Mægtige altid maatte være glade, og de, der kun eie Lidt af timelige Ting, de Fattige, altid føle sig ulykkelige og tynges af Sorg. Hvor falsk denne Forestilling er, kan oplyses ved et Exempel. Der var, saa fortæller man, engang en østerlandsk Konge, som havde umaadelige Rigdomme, prægtige Slotte og store Herligheder, men følte sig dog saa ulykkelig, at lian tilsidst blev syg, ja syg indtil Døden. De dueligste Læger bleve hentede, men Ingen af dem. kunde sige, hvad Kongen feilecle, og alle de Midler, der bleve anvendte, vare forgjæves. Tilsidst hentede man en gammel, klog Kone — thi kloge Koner har man naturligviis ogsaa i Østerland. Hun udfandt strax, hvori Sygdommen bestod, og befalede, at Kongen skulde have en reen Skjorte paa; men, vel at mærke, det skulde være et vel tilfreds og lykkeligt Menneskes Skjorte. Saa skulde Sorgen nok vige, og Glæden komme med Helbredelsen. De kongelige Tjenere blev strax sendte ud, for at finde den Rette. De gik da, som man let kan tænke sig, strax til Ministrene og de Store; men hver Gang de i Kongens Navn spurgte den Enkelte: Er Du tilfreds og lykkelig? — i Østerland siger man gjerne Du — saa mylrede det med Klager, Beklagelser, Ulykker og Sorger, som med Muus i et gammelt Klædeskab; Tjenerne bleve forskrækkede, de havde aldrig drømt om, at de Store kunde have saa mange Sorger. De forsøgte sig da hos de Smaa, men her gik det ikke bedre: den Ene havde Sorg, fordi hans Penge vare slupne op, den Anden havde Sorg af sin Kone, den Tredie af sin Søn, kort sagt, de mødte saa mange Bekymringer, saa mange Ulykker og Sorger paa deres Vei, at de, nedslagne og mismodige, vare ifærd