Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

77 med at vende tilbage. Pludselig høre de En med klar Stemme syngende i vilden Sky; det var en ung Hyrde, der ved Aftentid drev sine Gjeder hjem. Der har vi nok vor Mand, sagde den Klogeste iblandt dem. Hyrden blev examineret og svarede til Alles Tilfredshed, at han var altid lykkelig og glad, og kjendte ikke hvad Sorg var. Saa skulde han da med til Kongeborgen; men da man saa nærmere undersøgte ham, ak! saa havde han ingen Skjorte. Kan nu det, hvad Menneskene kalde Lykke og Ulykke, ikke ligefrem søges i det Udvortes, saa kan Glæden og Sorgen det endnu mindre; de maae begge søges i Sindet, hvad enten de saa ere Hel- eller Halv- søstre. Det synes at gaae med Lykken og dens Mod- sætning som med Naturen, der har to Ansigter, et mildt og venligt, et mørkt og alvorligt. Naar Solen om Foraaret kommer med sine milde, varme Straaler, naar Alt vaagner op til Liv, naar Sommeren bugner med Frugtbarhed og Velsignelse, hvor er da Naturen rig og skjøn; men naar Efteraarsstorme og Vinterens Kulde røve al Ynde og Pragt, naar Havet opsluger Skibe, og Floderne gaae over deres Bredder, eller naar alt stivner i Frost og Snee, da er jo Naturen med de ødelæggende Kræfter saa haard og streng, som var den Menneskets Fjende. Saaledes kan Livet være lyst og skjønt, saa vi elske det inderlig; men det kan ogsaa være saa strengt og mørkt, at vi fristes til at foretrække Døden. Skulle vi elske Livet eller er det ikke bedre at lægge sig til at døe? Dette Spørgsmaal kom en Gang under Forhandling i en Forsamling paa Landet ved en ganske særegen Anledning. Der vai* nemlig en