Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

84 Mindesmærke, som vil bringe hans Navn til sildige Slægter. Hvad troer Du vel han har været? Jeg turde ikke sige Noget, men saae spørgende paa — „Livets Alvor“. Saa lad mig sige Dig det, vedblev han, han har været, hvad Verden netop sætter Priis paa, en stor Skuespiller i Egenskab af en stor Politiker. Jeg tog Mod til mig og spurgte: Er det da i Evighedens Navn en Forbrydelse at være Skuespiller eller Politiker? Bliv ikke høirøstet, sagde han, og der laa i hans Blik Noget, som bragte mig til at skjælve. At man som Kunstner kan være Skuespiller og i Statens Tjeneste Politiker uden at krænke sit evige Menneskeværd, er en Sag, som nu saa ofte er forhandlet, at jeg ved denne Anledning ikke behøver at udbrede mig derover; men mærk det vel og læg det alvorlig paa Sinde: der gives en Sammensmeltning, som Timeligheden priser, men Evigheden fordømmer. Han der ligger, skal snart er- fare det, thi han ligger just der paa sine Gjerninger; jeg kjender ham. Man kan unægtelig give ham det Vidnesbyrd, at lian med alle sine Planer, under alle sine Bestræbelser altid har villet Eet: sin egen stor- ladne Egoisme, sin egen Forherligelse. 1 Begyndelsen bildte han sig rigtignok ind, at Fædrelandets Ære og Folkets Vel var hans egenlige Maal, at han for dette Maal var villig til at offre Alt, endogsaa Livet; men Erfaringen bragte ham snart til Besindelse. Ja, han er en Erfaringernes Mand; hvad har han ikke erfaret? Først optraadte han som streng Conservativ, holdt paa Adel og Geistlighed og alt det Bestaaende, skjøndt han dog ingenlunde var blind for Mangler og Misbrug, og villig indrømmede, at det Hele ogsaa kunde betragtes fra en anden S,ide; kun maatte man ikke glemme, at