Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

Forfatter: R. Nielsen

År: 1880

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 331 Nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
85 den historiske Ret var hellig. Han lod det ikke mangle paa liberale Bagdøre, hvorigjennem han med Anstand kunde smutte bort, hvis Omstændighederne skulde for- andre sig. Her gjorde han sine første Erfaringer. Stor var hans Hæder, dog maatte han med Bitterhed see, at en Anden blev ham foretrukken; det nagede ham, men han skjulte det saa godt, at selv den Foretrukne var nærved at ansee ham for sin bedste Ven. Saa kom der en Revolution. Vor Politiker, skjøndt han naturligviis indtil det Yderste blev sine Grund- sætninger tro, undergik en mærkelig Forvandling. Havde han før været yndet af de Store, saa blev han nu, uden at den gamle Regjering kunde lægge ham Noget til Last, Folkets Øiesteen. Med Forholdenes Forandring maa man forandre sin Optræden, det var et Valgsprog, som Alle, baade Store og Smaa jo maatte finde billigt. Som Folkets Mand gjorde han i Stilhed en ny Erfaring, idet han fik Øie paa Massen. Massen, Mængden, den uvidende Hob, der altid er med i Røret, tik han paa en behændig Maade slaaet sammen med Folket. Han lo høit, at sige, naar han var alene; thi Massen for- agtede han dybt. Det var ham en Fryd at samle hele Horder omkring sig — forstaaer sig, det var jo ikke Horder, men Folket — og begeistre dem ved sine Taler: han havde grundig studeret Demokraternes Tale- maader. Skjøndt han meget godt vidste, at Mængden som Mængde ingen politisk Villie har, fordi den mangler Indsigt i, hvad - der tjener til det Heles Bedste, saa forstod han dog snildt at faae Mængden bildt ind, at den havde en Villie, at Mængdens Villie var Folkets Villie, og blev i enkelte Øieb’likke saa henreven af sine