Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

86 egne Ord, at det virkelig saae ud, som om han selv troede paa dem. Jeg, Livets Alvor, der overalt fulgte med i Stilhed, fik inderlig Medlidenhed med ham, og tænkte, at han muligviis kunde være bedragen af sine egne Indbild- ninger; jeg satte mig for, at komme ham til Hjælp. Han havde, som jeg godt vidste, en gammel Ven, Fritz Bauman, et lyst Hoved, men et politisk Nul, med hvem han gjerne underholdt sig i ledige Timer. Denne Skik- kelse paatog jeg mig, gik til ham og foreholdt ham, at han ' med sine store umiskjendelige Talenter mis- brugte Folkets Tillid; han maatte dog ikke glemme, at der var Noget til, som hed Sandhed og Ret. Han klappede mig med et overlegent Smiil paa Skulderen og sagde: Kjære Fritz, Du er min gamle Ven og har ellers ingen Mangel paa Forstand, men i Politiken er Du et Barn. Sandhed og Ret! , det kan være Stor- magter i Ammestuen; men har Du cla ikke kunnet mærke, at det store Hele kun er et Skuespil? Seer Du, vedblev Livets Alvor, han rører sig, han vil snart vaagne, men ikke kjencle mig. Under Dancis af Lygtemænd i Moser og Sumpe vil han faae sit politiske Skuespil, det samme hule Væsen, det samme Blændværk med de samme Talemaader vendt og clreiet og gjentaget saa længe, indtil han fortvivlet vrider sine Hænder, anraaber Sandhed og Ret, og beder om Naade. Jeg skal da være hos ham, og han skal erfare min Hjælp. Jeg vilde nødig trætte Forsamlingen, fortsatte den Gamle; meß der er fra hine Syner endnu et Billede i min Sjæl, som jeg dog maa drage frem. Paa en solbeskinnet Brink laae der en sovende gammel Kvinde. To Genier