Udviklingslære

99 idet de kan drage en Nytte af Forholdene, som de uhel- digt varierede ikke kan. I Kraft af Kamp- og Alliance- forholdene i Naturen for eg aar der da en uafladelig Ud- vælgelse af de til de givne Forhold bedst egnede Individer — hvilket Charles Darwin kalder „den naturlige Ud- vælgelse" eller „Kvalitetsvalget1'. — Da denne naturlige Udvælgelse beskytter visse nydannede Egenskaber, og da disse gennem Nedarvning kan overføres til kommende Slægtled, hvor de kan forøges, saa kommer Organis- merne mere og mere til at adskille sig fra Stamfor- merne, idet de vanskeligt kan bevare disse Egenskaber, saafremt den Natursammenhæng, under hvilken de ud- vikler sig, frembyder andre Forhold, end den gjorde paa Stamformernes Tid. Man vil næppe kunne vente, at et nyt Begreb som Begrebet: den naturlige Udvælgelse eller Kvalitetsvalget første Gang det anvendes skal have faaet en saa fyldig Afgrænsning, at der ikke kan opstaa nogen Meningsfor- skel med Hensyn til dets heldigste Anvendelse. Da det er Charles Darwin, der har skaffet Begrebet Plads i Viden- skaben, bør man for at forstaa dets Indhold først se, dels hvad han forstaar derved, dels hvilken Rolle han til- lægger det. I Bogen „Om Arternes Oprindelse ved Kva- litetsvalg, eller om de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen" skriver han: „I det uhyre Antal Variationer fremkommer engang imellem nogle, der er til Nytte i den individuelle Kamp for Tilværelsen, og sker dette, er der da nogen Grund til at betvivle, at de Indi- vider, der er om end aldrig saa lidt heldigere stillede end de andre, at de har mest Udsigt til at blive i Live og formere sig? Paa den anden Side kan vi være temmelig sikre paa, at en Variation, der i nok saa ringe Grad er skadelig for Individet, næppe vil faa Lov til at vise sig i ret mange Slægtled. Denne Bevaring af de Individet gavnlige Variationer og Tilintetgørelse af de for Individet uheldige Variationer kalder jeg Naturens Kvalitetsvalg". Endvidere skriver han: „Da hver Art tiltager i Antal i geometrisk 7*