Udviklingslære

123 Til Darwin slutter sig i alt væsentligt Huxley, der dog i et af sine sidste Leveaar kom til at indtage den ovenfor omtalte Særstilling ved sin Paastand om, at alle Arter skylder Kvalitetsvalget deres Oprindelse, og altsaa tilsyneladende nærmede sig Wallace. Imidlertid synes det, at Spørgsmaalet om de enkelte Aarsagers Indflydelse ikke kan afgøres ad empirisk Vej; i hvert Tilfælde erklærer Darwin: „naar en Variering er til den allermindste Nytte for et eller andet Væsen, kan vi ikke afgøre, hvormeget der af denne Variering skyldes Kvalitetsvalgets Virksomhed, og hvormeget Livsbetingelser- nes umiddelbare Paavirkning.“ „Hvem kan t. Eks. sige,“ tilføjer han, „om Aarsagen til, at Pelsen hos Dyr af samme Art bliver tykkere, jo længere nordpaa de lever, er Kva- litetsvalg eller selve det strænge Klima.“ Som omtalt, kunde Darwin ikke finde Aarsagen til Organismernes Formforandring, før han havde gjort Bekendtskab med Malthus’ Lære; han forestillede sig den naturlige Udvælgelse som svarende til den kun- stige Udvælgelse, der anvendes af Opdrættere og Plante- dyrkere. Med dette Udgangspunkt er det forstaaeligt, at Kvalitetsvalg ofte i Darwins Fremstilling bliver et med Rivaliseringskamp, altsaa et Begreb, der er endnu snæv- rere end „Flertallets Død“ hos Wallace. Organismernes indbyrdes Rivalisering medfører, at de heldigst varierede sejrer i den indbyrdes og overalt førte Kamp; den „be- virker en Forbedring af hver enkelt Skabning i Forhold til dens organiske og uorganiske Livsbetingelser, og fører paa den Maade til Fremskridtets Organisation." Han betoner ligeledes, at i det uhyre Antal Varieringer fore- kommer en Gang imellem nogle, der er til Nytte i den individuelle Kamp for Tilværelsen, og at dette maa med- føre, at de heldigst indrettede bevares bedst i den Kamp, der fremgaar dels af Organismernes indbyrdes Forhold, dels af deres Forhold til Livsbetingelserne. „Kvalitetsvalg medfører Uddøen“, siger han, og ligeledes: „Kvalitetsvalg virker ved Rivalisering". Havde man spurgt Darwin, om