Udviklingslære

124 det S. 44 og 108 omtalte Drab af Maager og Terner ved Vesterhavet var en Følge af den naturlige Udvælgelse, vilde han have svaret nej; det er en Følge af de ydre Livsbetingelsers Indgriben; det var ingen Rivaliserings- uddøen, der foregik, og .altsaa intet Kvalitets valg; kun Stormen nødvendiggjorde disse Dyrs Død; men kun hvor Dødsnødvendighed indtræder som Følge af deres uhyre Produktivitet har vi Kvalitetsrivalisering med dens Resul- tat: Valg mellem Kvaliteterne. Hine Maager og Terner døde ved Uheld, ikke ved Kvalitetsvalg. Men saa let kan Sagen ikke altid afgøres; i det af Darwin selv givne Eksempel vides det ikke, om Dyrenes tykkere Pels skyldes Kvalitetsvalget eller de ydre Livsbetingelser. Det er da tilladt at opfatte Grænserne mellem disse Aarsager som flydende, hvilket Darwin ogsaa godt kan anerkende sam- tidig med, at han fastholder den Opfattelse, at Kvalitets- valget er den mest indgribende Aarsag, d. v. s. den, der fører mest fremad. Nogen fast Definition af Begrebet Kvalitetsvalg findes imidlertid ikke hos Darwin, hvilket allerede fremgaar ved en Sammenligning af de S. 99 ff. anførte og de her fremdragne Udtalelser. Udtrykket Kvalitetsvalg er et Udtryk, der trænger til at fæstnes, der skal gives et engang for alle afgrænset Indhold, og før dette er sket, kan man ikke vente fuld Enighed med Hensyn til Begrebets reale Værdi. Det kan da heller ikke nægtes, at som Udtryk for et Realforhold har Begrebet medført Vanskeligheder. Darwin siger, at Kvalitetsvalget virker ved Tilpasning saavel til de om- givende Organismer som til de uorganiske Omgivelser; men i de anførte Eksempler hører netop Kulde, Storm, Bølge- slag med til de uorganiske Omgivelser og de ydre Livsbetingelser. Hvornaar ophører da disse at være Kvalitetsvalg, og hvornaar hører deres omtalte Virkning med til de ydre Livsbetingelser? Drages Grænsen paa samme Sted for Fostrets og for det fuldvoksne Individs Vedkommende? Ud fra Malthus’ Lære vilde Darwin følgerigtigt kunne svare: vi har Kvalitetsvalg, hvor vi har