Udviklingslære

7 Herbert Spencer blev født den 27de April 1820; hans Fader var Lærer og nærede den Overbevisning, at man saa vidt muligt skal lade Barnenaturen udfolde sig af sig selv, at man ikke skal ændre den for tidligt gennem Opdragelse, og at man mindst af alt skal fylde Barne- hukommelsen med Brokker af Kundskaber, der har tvivlsom Værdi for dets Karakters Uddannelse. Sønnen Herbert, der blev opdraget af Faderen, kom derved noget tilbage i sin Udviklingførst da han var 7 Aar kunde han læse. Han blev sendt i Skole, men gjorde ikke tilfredsstillende Fremskridt; han var i Skolen urolig, uopmærksom og træg. Til Udenadslæren egnede han sig slet ikke, men han var en god Iagttager; han fangede og præparerede Insekter, udklækkede Myg- og Sommerfugleæg gennem alle Stadier. I Hjemmet fik han den bedste Del af sin Opdragelse. Faderen og Onklerne var Mænd med levende Interesse for Frihed og for personlig Dygtighed; der fandtes ikke Avtoritetstro i dette Hjem, selv ikke overfor religiøse Anliggender. Begge Forældrene var oprindelig Metodister, men Faderen sluttede sig mer og mer til Kvækerne. Søndag Morgen gik Herbert med Faderen til Kvækernes Forsamling; om Aftenen fulgte han derpaa Moderen til Metodisternes. Barnet var altsaa i en Sfære af religiøs Indflydelse, men forblev ganske uberørt af den. Macpherson har senere spurgt Spencer, om han først var troende, dernæst tvivlede og endelig bortkastede Troen. Spencer svarede, at Religionen havde aldrig havt Ærinde til ham; den havde hos ham aldrig været Genstand for Godkendelse eller Forkastelse; hans Sind laa fra Begyn- delsen udenfor den. Da Herbert var 13 Aar, blev hans videre Opdragelse lagt i Hænderne paa en Onkel, Thomas Spencer, Sogne- præst i Hinton ved Bath. Denne Mand var politisk radikal, Af holdsprædikant, og Anti-Kornlovs Agitator; han var en begejstret Talsmand for alt, der vedrørte Folkets Vel. Han begyndte at forberede Drengen til Universitets- studier; men denne viste ingen Lyst til at arbejde med