Udviklingslære

8 de klassiske Sprog, han lærte dem kun med stor Møje og glemte den følgende Dag, hvad han havde lært den foregaaende; derimod lærte han med stor Lethed Mate- matik og Mekanik. Man opgav endelig Tanken om en Universitets Løbebane, „da han var uskikket dertil", da Drengens Sind ikke lod sig lede i tilvante Kanaler, men udfoldede sig kraftigt ved vedblivende at faa Lov til at følge sine egne Veje. Han udfoldede sig stadig som en opmærksom Iagttager og som en uafhængig Undersøger og Forklarer af det iagttagne. Med Hensyn til Drengens Livsstilling stod man usikker, Faderen fik ham anbragt som Hjælpelærer i en Skole, og hans Talent til klar Fremstilling af en Sag gjorde ham skikket til at udfylde denne Plads. Imidlertid forlod han den hurtigt, idet han i Efteraaret 1837 fik Ansættelse hos Ingeniøren, der skulde udarbejde Planer til London-Birmingham Banen. I lx/2 Aar arbejdede han da i London som Civilingeniør, og de følgende 2^2 Aar ar- bejdede han i samme Egenskab ved Birmingham og Gloucester Banen. Samtidig hermed skrev han smaa Af- handlinger i et teknisk Tidsskrift (Civil Engineer Journal) og opfandt et Velocimeter til Beregning af Lokomotivers Hurtighed. Efter 8 Aars Arbejde som Ingeniør indtraf en Jærnbanekrise, Bygning af ny Strækninger standsedes, man havde ikke Brug for Civilingeniører, og Herbert Spencer stod da i en Alder af 26 Aar atter foran Spørgs- maalet om Valg af en Livsstilling. Han tog hjem til Derby og kastede sig over Journalistik; næsten alle Eng- lands ansete Tidsskrifter modtog Artikler fra hans Haand. (Foruden i det allerede nævnte Tidsskrift findes der af ham Artikler i „Non-Conformist“, „The Leader“, „West- minster Review“, „North British R.“, „Quarterly R.“, „Edinburgh R.“, „Fortnightly R.“, „Macmillan Magazine“, „The Reader" og formentlig i endnu flere). I Aarene fra 1848 til 1853 var han Underredaktør ved „The Economist". To Aar senere udkom hans første større Værk; da var allerede hans Navn som betydelig Forfatter skabt.