Udviklingslære

135 Skildringen af de højere Afdelinger medtages dog uvæsent- lige Træk. De væsentlige Fordringer, som rent logisk set maa stilles til en ordentlig Klassifikation, nemlig: 1) at samtlige Grupper, saavel videre som snævrere, skal indbyrdes ad- skille sig ved en Mængde Træk, 2) at de vigtigere Træk skal bestemme Forskellen paa de snævrere Grupper, 3) at Klassifikationen skal skride gradvis frem gennem Afde- linger, Underafdelinger, Underunderafdelinger, osv. — disse Fordringer kan ikke opfyldes af Naturhistorien, som derimod frembyder rig Lejlighed til at anvende samtlige Klassifikationsfejl. Den Klassifikation, der forekommer i Mosebøgerne (Genesis, Leviticus), deler Planteverdenen i tre Grupper: Græsser, Urter, Træer, og Dyreverdenen i tre Grupper: de, der lever i Vandet, paa Jorden, i Luften. Dette var Hovedgrupperne; de underordnede var dannede hver ved en særlig Skabelsesakt. Denne Opfattelse var længe den almindelige; selv Linné mente, at der oprindelig af hver Art var skabt to Individer, en Han og en Hun, naar Arten er særkønnet; derimod var der kun skabt ét Individ, naar den er tvekønnet (Regnorm, Blodigle, Havesnegl). Fortællingen om Noah tog han bogstavelig. Da man senere søgte bort fra den, fremhævede man særlig to Vanskeligheder: Hensynet til Pladsen i Arken og Hen- synet til Klimaet paa Arrarat. En Englænder, der maa have haft meget vanskeligt ved at finde nyttig Anvendelse for sin Fritid, har beregnet, at Arken for at rumme Dyrene maa have været paa 44,000 Tons. Den anden Vanskelighed klarede Linné ved en Henvisning til, at Polardyrene og -Planterne kunde klatre op til Bjærgets Top; Ækvatorial-Organismerne kunde holde sig til dets Fod; de andre kunde holde sig midt paa Bjærget. Hvor- ledes Polardyrene saa kom fra Toppen af Arrarat til Polaregnene, det vides ikke. Men saaledes som Arterne nu engang forefandtes, søgte Linné at klassificere dem, idet han gik ud fra, at „enhver Art staar nøjagtig midt