Udviklingslære

136 mellem to andre", ti „Naturen gør intet Spring". Han fandt altsaa — i Overensstemmelse med Tidens filosofiske Opfattelser —, at Plante- og Dyreverdenen udgjorde to kon- tinuerlige Rækker, der ved Hjælp af de logiske Klassifika- tionsi egler kunde ordnes systematisk. Han var den første, dei bestemte de forskellige Lighedsgrader; de Arter, der stod hverandre nærmest, ordnedes som en Slægt; Slæg- terne ordnedes atter i Grupper, disse i Ordner og disse atter i Klasser. Det hele ordnedes meget nydeligt efter Mønstre fra andre Sider af Livet: Klasse. Orden. Slægt. Art. Provins. Amt. Kommune. By. Regiment. Bataillon. Kompagni. Deling. Senere indførtes „Familie" mellem Slægt Dyre- og Planterigernes Inddeling gennemførtes Varietet. Hus. Soldat, og Orden, altsaa som Inddelingerne paa et Landkort. Bonnet (d. 1793) indførte da den Skik at fremstille dem som Leddene i en Kæde eller som Trinene paa en Stige; men han vedligeholdt Tanken om en Kontinuitet, paavirket som han var af den leibnizske Filosofi. — Til det naturlige System stillede man den Fordring, at det skulde hvile paa Slægtskab mellem Organismerne; men man havde ingen tydelig Op- fattelse af, hvad Slægtskab var. Nogle mente, at Slægt- skab bestod i, at vedkommende Dyr eller Planter var i Overensstemmelse med samme Skabelsesideal, hvilken Op- fattelse medførte den P ordel, at man ved at undersøge de beslægtede Organismer kunde vinde Kendskab til Skabelsesidealet. Andre mente, at Slægtskabet hvilede paa naturlige Aarsager, funktionelle Fordringer og Nytte- hensyn; bølgen af denne Opfattelse maatte blive, at man \ed Hjælp af fysiologien kunde afsløre det naturlige Sy- stem , naar man blot paaviste de Ejendommeligheder, der var til størst Nytte for Organismen, da var Slægtskabet paavist. Imidlertid godtgjorde i Begyndelsen af dette Aarhundrede de Condolle (d. 1841), at Forholdet var ganske omvendt, at en Strukturs Nytteværdi (funktionelle Værdi) stod i omvendt Forhold til dens Klassifikations-