Udviklingslære

212 Fugles Fostre gengiver samme Udviklingsrække; Fugle- fostrets Hale er i Begyndelsen næsten halv saa lang som Rygraden, derpaa stanser dens Vækst, medens Legemet fortsætter sin og sluttelig faar den sin affladede Form. Gaudry gør opmærksom paa, at medens mange af Oldtidens Dyr er beskyttede af Skaller i den Grad, at Stenmassen ofte er større end den levende Masse, saa kommer de egentlige Angrebsvaaben først sent frem, og han mener, at dette Forhold har bidraget til Forøgelsen af Dyrenes Mængde. De nøgne Blæksprutter kommer først frem i Liastiden, men de har da et nyt Beskyttelses- middel i en Lomme med Blæk. Skaldyrene har deres Glanstid i Jordens Oldtid. Adskillige af de første Fisk har paa Ryg og Bug været beskyttede af Plader, nogle har havt et uigennemtrængeligt Kyrads. I Oldtidens Af- lejringer finder man Krybdyr, hvis Hud var dækket med haarde Skæl; deres Efterfølgere i Jordens Middelalder har mistet dem. Kødædende Snegle fandtes ikke i Oldtiden; først i Tertiærlagene finder vi Rovdyr blandt dem. De blæksprutteagtige Dyr havde ikke oprindelig Armene for- synede med Sugeskiver. Ogsaa de graadigste Rovdyr er nyere Dannelser. De største Rovdyr har efter Tænderne at dømme oprindelig været aadselædende, og de største Katte optræder først saa sent som i iMiocentiden. Dy- renes indbyrdes Krig har da næppe været saa voldsom, som den senere er bleven. At Talrigheden er stegen, er i Følge nævnte Forfatter utvivlsomt. Man har ganske vist ikke faa Forsteninger fra de cambriske Lag, men deres Talrighed staar dog paa ingen Maade i Forhold til Lagenes Tykkelse. I de følgende Lag forøges For- steningernes Mængde. Den forøgede Talrighed ledsages tillige af stigende Uensartethed og stigende Vækst; denne sidste dog i den Forstand, at den enkelte Dyretype naar sin største Højde i en bestemt Periode for derefter at aftage eller helt forsvinde. I den cambriske Periode var det største Dyr ikke en halv Meter. Fra den siluriske