Udviklingslære

 213 var lidet forandrer de uhyre Tid har man hvirvelløse Dyr, hvis Skaller har en Højde af Meter, Trilobiter paa 7/10 Meter (26 Tommer). Et enkelt Dyr (Slimonia) naar undtagelsesvis lx/5 Meter. Fra den devoniske Tid har man Levninger af Insekter med et Vingefang paa x/5 Meter (circa 8 Tommer) og af andre, der med sammenfoldede Vinger maalte 7/io Meter. I Kullagene har man funden Fisk paa 5 Meter. Medens i Jordens Oldtid Dyreverdenen kun fremtrædende i Forhold til Planteverdenen, saa dette sig i dens Middelalder. I Triastiden findes Labyrinthodonter, og i Juratiden levede de største Dyr, som vor Jord nogensinde har rummet, de mægtige Øgler. Fra Kridttidens Have har man Dyr paa 15 Meter og paa Landjorden færdedes blandt andre Iguanodon (14 Meter). Der fandtes tillige flyvende Krybdyr med et Vingefang paa 6 Meter. I Tertiærtiden bliver Fuglenes og Patte- dyrenes Vækst hurtigere; endnu i Begyndelsen af dette Tidsrum er de kun smaa. I Miocentiden naar Pattedyrene deres største Højde, Dinotheriet naaede en Højde af 5 Meter og en Længde af 6x/2 Meter, Snablen fraregnet. I Pliocentiden naar en Elefant en Højde af 4^5 Meter og en Længde af 64/5 Meter med Stødtænderne, Meter uden disse. I Kvartærtiden blev Mammuthdyret 3l/2 Meter høj. I Nutiden er Hvalerne de største Dyr; Brehm om- taler en Blaahval paa 34 Meter. Paa Landjorden er Stør- relsen i Tilbagegang, derimod lever i vor Tid mange Bløddyr, der er større end de beslægtede Former i andre Jordperioder. Grundene til, at Krybdyr og Landpattedyr er bleven mindre, er naturligvis mange, men som én af dem peger Gaudry tere Pattedyr kom tige øgler, var det nesket kom frem, bage — altsaa Kampen Men selv om Dyrenes Vækstforøgelse er stanset, saa er Organernes Bygning i det hele og store vedblevet at skride frem. Først og fremmest gælder Fremskridtet Be- at da de hurtigere og intelligen- og begyndte at genere de mæg- med disses Glanstid, og da Men- de mægtige Pattedyr trængt til- for Tilværelsen. paa, frem ude blev