220
havde levet i Sekundærtiden (Middelalderen), saa maatte de
sikkert være fundne, og da dette ikke var Tilfældet, antog
han, at de første var fremkomne i Tertiærtiden. Samtidig
med, at hans Bog udkom, fandtes de imidlertid i Sekundær-
lagene af to forskellige Forskere. — En positiv Indvending
af ganske anden Værdi end de hidtil omtalte mod Afstam-
ningslærens Rigtighed, kan hentes fra den Kendsgærning,
at der hist og her i Jordbundslagene findes Organismer af
en højere Bygning, end den man skulde have ventet at
finde. En saadan isoleret Kendsgærning vil ganske vist
ikke kunne omstyrte en Lære, der paa saa mange andre
Maader er grundfæstet, men den har paa den anden
Side Betydning nok til, at man med Forventning imøde-
ser dens Forklaring. En velbegrundet og velbekræftet
Teori falder ikke for en Række Kendsgærninger, ti Er-
faringen viser fuldt ud, at disse kan misforstaas. „I den
berømte Diskussion mellem Cuvier og Geoffroy St. Hi-
laire (se S. 27), havde sidstnævnte Ret i Kraft af sit
anende Blik, hvorimod Cuvier havde Kendsgærningerne
paa sin Side“ (Gaudry). Hvad vilde man i det daglige
Liv tænke om en Mand, der erklærede, at naar noget i
Øjeblikket er uforklaret, saa er det ogsaa uforklarligt, og
derfor opfordrer os til at opgive ethvert Forsøg paa na-
turlig Fortolkning?