Udviklingslære

222 Særlig stærkt var han paavirket af Guizots: „Civilisa- tionens Historie" og af Hamiltons „det Ubetingedes Filo- sofi". Han tog sin Embedseksamen med Udmærkelse i Anatomi og Fysiologi, og efter et Par Maaneder at have praktiseret i London (1846) søgte han af økonomiske Hensyn Ansættelse i Marinen. Ved .Audiensen hos Gene- raldirektøren for Marinens Lægekorps spurgte denne Hux- ley, om han var Irlænder; beroliget i denne Henseende ansatte han ham ombord paa Nelsons gamle Skib „Vic- tory“, der var Hospitalsskib ved Haslar. Her blev han 7 Maaneder, hvorefter han blev Reservelæge ombord paa „Rattlesnake“ (Klapperslangen), der skulde undersøge Farvandet mellem Australiens store Barriere-Rev og Ny- Guinea. I de 4 Aar han var borte, sendte han Medde- lelser til det linnæiske Selskab „med samme Resultat, som da Noah udsendte sin Ravn“; han besluttede sig da til at sende en Afhandling til det kongelige Videnskaber- nes Selskab (1849), der optog den i sine Skrifter og 1851 optog Huxley blandt sine Medlemmer. Han blev senere dets Præsident. 1854 blev han Professor i Palæ- ontologi og Lærer i Naturhistorie ved Royal School of Miners; til disse Embeder var knyttet Stillingen som Ku- rator for de fossile Samlinger i Museet for praktisk Geologi. I 31 Aar beholdt han denne Stilling, og det palæontologiske Arbejde kom til at udgøre en ikke saa ringe Del af hans Livsgærning. 1881 blev han Inspektor for Laksefiskeriet, og 1885 opgav han alle sine Embeder, fordi „han havde naaet den Alder, da enhver Videnskabs- mand burde fjærnes". Da „Arternes Oprindelse" udkom, havde Huxley allerede et meget anset Navn. Han havde 1852 gjort Bekendtskab med og sluttet Venskab med Herbert Spencer; de havde ofte drøftet Udviklingsspørgs- maalet, for hvilket Huxley var noget utilgængelig, dels fordi Beviserne for Organismernes Omdannelse var for faa, og dels fordi ingen af de gængse Udviklingsteorier kunde løse Vanskelighederne. Men Darwins og Wallaces