Udviklingslære

225 og Aandskræfternes Anvendelse paa at tillæmpe Livets Betingelser efter sine højere Krav. Den Opgave, der stilles Mennesket, er en konstant Kamp for at vedlige- holde og forbedre den Kunst, der — i Modsætning til Naturtilstanden — følger al Samfundsorganisation. Det var gaaet ham som Darwin og Bates; den lange Sørejse havde skaffet Huxley en Fordøjelsessygdom, der fulgte ham hele det øvrige Liv. Tid til at skabe Penge fik han aldrig; han vedblev gennem hele Livet at være i smaa Kaar. Hans Formaal med Livet var at forøge vor Naturvidenskab og at overføre den videnskabelige Under- søgelsesmaade paa de flest mulige Livsspørgsmaal „i den Overbevisning, der er vokset med min Vækst og har styrket sig med min Styrke, at der ikke er nogen Lindring i Menneskeslægtens Lidelser uden gennem Sand- hed i Tænken og i Stræben og gennem den resolute Opfattelse af Verden, som den er.“ 1856 havde Huxley sammen med Tyndall undersøgt Alpegletsjerne, og 1876 var han i Nordamerika. Da Salis- bury 1982 blev Premierminister, udnævntes Huxley til Medlem af Kabinetsraadet (Privy Council). Han døde 1895 den 30. Juni. Samme Aar mistede Frankrig en af sine bedste Forskere, idet Pasteur døde 28. Septbr., og Nordamerika mistede Dana (16. April), der stod i forreste Række blandt Landets Videnskabsmænd og blandt dem, der havde sluttet sig til Udviklingslæren. I Tyskland var Helmholtz død henimod Slutningen af det foregaaende Aar; hans Betydning for Energisætningen er berørt S. 117. Huxley „havde udruget det Æg, som Darwin lagde". Paa alle Omraader, hvor Afstamningslæren berører Spørgs- maalet om Mennesket, staar Huxley baade som Fører og som Lovgiver. Ganske vist har Spencer aldrig trukket sig tilbage for Strid, men han er vedbleven at være den stuelærde, og derfor har hans Indflydelse været mindre direkte og personlig end Huxleys (Clodd). I Spørgsmaalet om Menneskets Stilling til Naturen blev Huxley den egent- lige Lysbringer i Kraft af sit Mod og sin overlegne Kund- Udviklingslære.