Udviklingslære

226 skabsmasse. Da han var 32 Aar, „grundlagde han med en Afhandling om Medusaerne den moderne Embryologi" (Kowalevsky); han var forrest i Rækken blandt dem, der paaviste Slægtskab mellem Fugle og Krybdyr; han om- styrtede den dagældende Klassifikation af Fuglene; han søgte at paavise Pattedyrenes Forfædre blandt de lavere Dyr (Amfibierne). Da Afstamningslærens Modstandere stadig kørte op med den Paastand, at Læren stred mod den aabenbarede Religion, optog Huxley med megen Energi og stor Klarhed ogsaa Debatten om dette Punkt. Han kæmpede aldrig med halvskjulte Antydninger; han gik altid lige paa, og derfor blev hans Indflydelse saa betydelig. Darwin havde ikke villet forøge Fordommene mod sin Bog ved at drage Mennesket med ind under sine Undersøgelser; for Huxley var et saadant Hensyn betyd- ningsløst. John Collin har malet ham; han staar med et Menneske-Kranium i Haanden, og dette Attribut er berettiget, ti han hører til de allerbetydeligste blandt dem, der har revet Mennesket ud af Mystiken og anbragt det midt i Naturen. Huxley foreslaar som Middel til at faa Klarhed over Menneskets Forhold til Omgivelserne et lille Tankeeks- periment: „Vi opfatter os selv som hjemmehørende paa en anden Klode. Paa en videnskabelig Opdagelsesrejse gennem Verdensrummet kommer vi til Planeten „Jorden", hvor vi træffer nogle tobenede Pattedyr. Fra forskellige Egne tager vi nogle Eksemplarer af alle Aldre, lægger dem i Spiritus for at holde dem friske og undersøger dem efter vor Hjemkomst. “ En saadan Fremgangsmaade kan have sine Fordele, da de fremmede Videnskabsmænd formentlig ikke er besværede af de paa Jorden herskende Fordomme. Bedre havde det naturligvis været, om de kunde være bievne hernede og have underkastet Mennesket en Undersøgelse paa dets eget Hjemsted, hvor de kunde