Udviklingslære

252 med Aberne, eller at Stamslægtskabet kun vedrører Legemet og ikke Bevidsthedslivet. De betydeligste er Mivart, Car- penter, Stokes og Wallace. Til de Side 230 og 235 omtalte Grunde til at sondre stærkt mellem Aber og Mennesker træder ofte en tredje, nemlig det Udslag, som Stemnings- livet giver sig i Livsanskuelsen. Det er en Kendsgærning, at det religiøse Sindelag ofte søger en Tilfredsstillelse i Fastholdelsen af en formentlig positiv Viden, der engang er bleven knyttet til dette Sindelag, men ellers ikke er af nogen Betydning for dets Udfoldelse. Man har saaledes af religiøse Grunde vægret sig ved at godkende Tilværel- sen af Antipoder, af Jordens aarlige Bevægelse, af Tyngde- loven og meget andet, og i Lighed hermed staar den nyere Tids Vægring ved at opfatte Menneskets Organisme som et Produkt af Naturforholdene. Af de nævnte fire Forfattere er Mivart romersk Katolik, Carpenter Unitarier, Stokes højkirkelig og Wallace Spiritist. Mivart mener, at Menneskets Legeme er udformet af en forudeksisterende Materie (hvilket i Biblen symbolsk betegnes ved Udtrykket „Jordens Støv“); det er altsaa kun „skabt“ i uegentlig Betydning, d. v. s. ved Virksom- hed af sekundære Love. Derimod er dets Sjæl skabt paa en ganske anden Maade, nemlig ved Guds direkte Virk- somhed (symbolsk betegnet ved ,,Indaanding“). Ch. Dar- win skriver i Anledning af Mivarts Bog „Arternes Ska- belse", at Forfatteren er drevet af teologisk Nidkærhed; i et andet Brev skriver han: „Jeg maa med Sorg tro, at skønt han (Mivart) gærne vil være ærlig, er han dog saa bigot, at han ikke kan være det . . Det er i og for sig haarde Ord; haardere er de næsten, naar de stammer fra en Mand som Darwin og anvendes om en Forfatter, til hvem Darwin selv hyppigt henviser. Mivarts Bog udkom 1871, før Darwins: „Menneskets Afstamning**; om Bogen selv skriver Darwin: „Jeg har aldrig været saa overbevist om den almindelige Sandhed i de Synsmaader, „Oprindelsen" fremfører, som da jeg havde læst Mivarts Bog“. De Kendsgærninger, Darwin opfattede som Vid-