Udviklingslære

 i Forhold til hverandre, er ligegyldig og uden Betydning for Taagens Karakter; de kan forskydes indbyrdes uden at Taagen ophører at være Taage. Efterhaanden som Taagemassen koncentrerer sig, indtræder imidlertid en fast Orden i de koncentrerede Massers indbyrdes Forhold; de lejrer sig paa en saa bestemt Maade, at en Omlejring af Delene kan medføre en vidtgaaende Opløsning. En indgribende Ændring i en enkelt Planets Bane vil strække sine Følger videre end til denne enkelte Planet. Den samme Overgang fra Mangel paa Bestemthed og Orden til stigende Bestemthed og Orden i Delenes Lejring kende- tegner al anden Udvikling. Medens en rimelig Forskyd- ning af Æggets enkelte Dele vel kan ske uden Skade for Ægget, saa kan Kyllingens enkelte Dele ikke under- gaa en tilsvarende Forskydning. Organernes Lejring ordnes under Udviklingen, og de uensartede Funktioner staar i bestemt Forhold til hverandre. I den sociale Udvikling ser vi atter den samme Lov gøre sig gældende; Samfundsordenen er knyttet til Kulturtrinet, og Samfunds- funktionerne mister ved stigende Udvikling deres oprinde- ligt vage og ubestemte Præg. — Det lille Barn handler efter pludselige, uforstaaede og uovervejede Tilskyndelser, hvorimod det udviklede Menneske handler ud fra et be- stemt Livssyn, en bevidst Tankegang, en fæstnet Følelses- retning. Overalt gælder det, at Elementernes Konsoli- dering ledsages af en Vækst i Nøjagtighed. Man maa endvidere bemærke, at Omfordelingen af Bevægelsen følger Omfordelingen af Stoffet. I samme Grad de enkelte Smaadeles Bevægelse omsætter sig til Massernes Bevægelse, bliver Bevægelsens Enhed mere fremtrædende; Delenes relative Bevægelse aftager, og Hel- hedens relative Bevægelse tiltager. Fremskridtet gaar fra de enkelte Smaadeles Bevægelse til flere Smaadeles sam- tidige Bevægelse og saaledes videre til hele Massens samtidige Bevægelse, og i dette Fremskridt er der en stedse stigende Rytme og en stedse stigende Klarhed. De sociale Bevægelser er iøjnefaldende Eksempler herpaa;