Udviklingslære

279 Energi adskiller sig atter i tilfældigt virkende og uafbrudt virkende, og denne sidste frembringer to Slags Foran- dringer, nemlig de, der kan opfattes gennem Sanserne, og de, der ikke kan opfattes gennem Sanserne. Disse sidste udgøres af de kemiske Forbindelser og Opløsninger. Samtlige disse Afdelinger og Underafdelinger af Energien udfylder hverandre. Den virkende Energi maa altid være den, der bliver tilbage, naar den ikke virkende fradrages, og de to Dele af den virkende Energi maa staa i om- vendt Forhold til hinanden, d. v. s. hvis en meget stor Del er uafbrudt virkende, kan kun en ringe Del være til- fældigt virkende, og omvendt. Der er kun én Aarsag til enhver Omdannelse, men denne ene Aarsag opløser sig i vor Opfattelse i flere Fak- torer. Den første af disse er den, at Ensartethedstilstan- den, der er til Stede ved hvilkensomhelst Udviklings Be- gyndelse, er en Tilstand af ustadig Ligevægt. En Gen- stand er i stadig Ligevægt, hvis den efter at være bragt ud af Ligevægtstilstanden vender tilbage til den igen (saaledes en Stok, der er ophængt ved den ene Ende); den er i ustadig Ligevægt, naar en selv nok saa ringe tilkommende Kraft kan forstyrre Ligevægtstilstanden og frembringe en helt anden (en Stok, der er stillet paa Enden). Den ustadige Ensartethedstilstand er en Tilstand, der ikke kan vedvare, ti de enkelte Dele af en ensartet Masse maa nødvendigvis være udsatte for uensartede Kræfter (Tiltrækning, Frastødning) eller for ulige store Kræfter og derfor med Nødvendighed undergaa ulige Om- dannelser. Det ensartede, der er i ustadig Ligevægt, stræber altsaa efter at blive uensartet, og dette stræber efter at blive endnu mere uensartet. At det forholder sig saaledes, kan ses af Stjær nernes uregelmæssige Fordeling i Himmelrummet, deres forskellige Farve, og af Stjærne- taagernes Uregelmæssighed. Taagemassernes Koncentra- tion var en nødvendig Følge af deres ustadige Ligevægts- tilstand, og af denne Koncentration fremgaar med Nød- vendighed den stigende Uensartethed. I mindre Maalestok