Udviklingslære

300 vandret Legemets utallige Celler samles i Forplantnings- cellerne, hvorved disse sættes i Stand til at reproducere hele Organismen. Cellerne opfattes altsaa som Organismens Livs-Enheder; de formerer og sondrer sig ved Deling, men de afsondrer tillige hine Smaakim — han kalder dem Gemmuler —, der i Kvindens Æg eller Mandens Sæd finder saadanne Betingelser, at de atter sammensætter sig til en ny Organisme. Dog behøver de ikke der at komme til Udvikling; de kan ligge i Dvale og i den Tilstand overføres til senere Slægtled, hvor de udformer sig. Saa- længe en Celle lever, kan den vedblive at afsondre disse Gemmuler. Vi kan, efter Romanes, fremstille denne Lære i følgende 7 Punkter: 1. Alle Celler, der indgaar som Elementer i en flercellet Organisme, afkaster ufattelig smaa Spirer, Gemmuler, hvilke derpaa spredes gennem hele Organismen. 2. Naar disse Gemmuler saaledes er adspredte og for- synede med dertil skikket Næring, formerer de sig ved Selvdeling og er under passende Betingelser i Stand til at udvikle sig til fysiologiske Celler ligesom dem, af hvilke de oprindelig hver for sig var af- ledte. 3. Medens de endnu er i Gemmul-Tilstanden, har disse Cellespirer en indbyrdes Tiltrækning, der fører til, at de ved Organismens Forplantningskirtler samles fra alle Organismens Dele, og naar de saaledes er sam- lede, danner de det væsentligste Materiale for de kønslige Elementer. Æg og Spermatozo er saaledes at betragte som Pakker af Gemmuler, der er udsendte fra alle Celler i alle Organismens Væv. 4. Ved Sammensmæltning af to saadanne Gemmul-Pakker opstaar en ny Organisme i Kraft af Udviklingen af nogle af de Gemmuler, som Pakkerne indeholder. 5. Imidlertid er der i hver Pakke et forholdsvis stort Antal Gemmuler, som ikke udvikler sig; de overføres i sovende Tilstand til fremtidige Slægtled, hvor de