Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
at „de skiftende Former, som et Dyr fremviser under sin
Fosterudvikling, kun er en forkortet Gentagelse af de
Former, som Arten har gennemløbet for at naa sin nu-
værende Tilstand1'. Han formulerede ganske vist ikke
Loven, men den ligger i hans enkelte Undersøgelser.
Ved sine Studier over Misdannelser henførte han deres
Fremkomst til fysiske Aarsager og søgte eksperimentelt
at paavise, hvorledes de kan dannes. Tidens Bestræbelser
for at paavise en ensartet Bygning hos alle Dyr var ikke lyk-
kedes, idet Forskellen paa de hvirvelløse Dyrs og Hvirvel-
dyrenes Nervesystem syntes at være for stor; hine havde et
Bugringsnervesystem, disse et Rygmarvsnervesystem. Men
Geoffroy Saint Hilaire viste, at Forskellen kun var tilsyne-
ladende, og den senere Fosterlære har givet ham Ret.
Idet han i Enkelthederne skal gennemføre Tanken om
Dyrenes ensartede Bygning, er han dog ikke heldig. Man
antog nemlig dengang, at Hvirveldyrene var de typiske
Dyr, og han anvendte meget Arbejde for at genfinde
deres enkelte Organer og Dele hos de lavere Dyr.
At han med disse Anskuelser bliver en Tilhænger af
Tanken om Arternes Omdannelse, er næsten en Selvfølge.
„Ifølge min Opfattelse er der kun ét System af Organismer,
der uophørligt forgrener sig og successivt skrider fremad;
de forgrener sig gennem foreløbige Forandringer og under
den ydre Verdens almægtige Indflydelse". Medens La-
marck kun tillagde Omverdenen Indflydelse paa Organis-
merne, forsaavidt den hos dem kunde fremkalde Vaner,
der beherskede dem, saa opfatter Geoffroy Organismerne
som passive og lader deres Omdannelse afhænge af Om-
verdenens omdannende Indflydelse. Han deler heller ikke
Lamarcks og Buffons Opfattelse, at Mennesket er den
store Ødelægger af alt Liv, men antager, at en Art for-
svinder paa naturlig Maade, naar den ikke længere passer
til Omgivelserne, som tvinger den til at undergaa Æn-
dringer i skadelig Retning og saaledes nedbryder den.
„Hvis Ændringer i Dyrenes Bygning fører til skadelige
Virkninger, vil Dyrene ophøre at eksistere og give Plads