Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
25 at „de skiftende Former, som et Dyr fremviser under sin Fosterudvikling, kun er en forkortet Gentagelse af de Former, som Arten har gennemløbet for at naa sin nu- værende Tilstand1'. Han formulerede ganske vist ikke Loven, men den ligger i hans enkelte Undersøgelser. Ved sine Studier over Misdannelser henførte han deres Fremkomst til fysiske Aarsager og søgte eksperimentelt at paavise, hvorledes de kan dannes. Tidens Bestræbelser for at paavise en ensartet Bygning hos alle Dyr var ikke lyk- kedes, idet Forskellen paa de hvirvelløse Dyrs og Hvirvel- dyrenes Nervesystem syntes at være for stor; hine havde et Bugringsnervesystem, disse et Rygmarvsnervesystem. Men Geoffroy Saint Hilaire viste, at Forskellen kun var tilsyne- ladende, og den senere Fosterlære har givet ham Ret. Idet han i Enkelthederne skal gennemføre Tanken om Dyrenes ensartede Bygning, er han dog ikke heldig. Man antog nemlig dengang, at Hvirveldyrene var de typiske Dyr, og han anvendte meget Arbejde for at genfinde deres enkelte Organer og Dele hos de lavere Dyr. At han med disse Anskuelser bliver en Tilhænger af Tanken om Arternes Omdannelse, er næsten en Selvfølge. „Ifølge min Opfattelse er der kun ét System af Organismer, der uophørligt forgrener sig og successivt skrider fremad; de forgrener sig gennem foreløbige Forandringer og under den ydre Verdens almægtige Indflydelse". Medens La- marck kun tillagde Omverdenen Indflydelse paa Organis- merne, forsaavidt den hos dem kunde fremkalde Vaner, der beherskede dem, saa opfatter Geoffroy Organismerne som passive og lader deres Omdannelse afhænge af Om- verdenens omdannende Indflydelse. Han deler heller ikke Lamarcks og Buffons Opfattelse, at Mennesket er den store Ødelægger af alt Liv, men antager, at en Art for- svinder paa naturlig Maade, naar den ikke længere passer til Omgivelserne, som tvinger den til at undergaa Æn- dringer i skadelig Retning og saaledes nedbryder den. „Hvis Ændringer i Dyrenes Bygning fører til skadelige Virkninger, vil Dyrene ophøre at eksistere og give Plads