Udviklingslære

26 for andre med lidt forskellige Former og med Ændringer, der er i Overensstemmelse med de ny Livsbetingelser". Han gennemførte sin Opfattelse ogsaa med Hensyn til de Dyrearter, hvis Levninger forekommer i forsteningsførende Lag, og paaviste Muligheden af, at Nutidens Krokodiller var tillæmpede Efterkommere af Fortidens. Med de forstenede Dyrelevninger var det gaaet paa en ejendommelig Maade; de havde opnaaet en Slags Godkendelse af Gejstligheden. De blev ophængt omkring i Kirkerne som Vidnesbyrd om Ægtheden af Syndflod- Beretningen og som Skræmmebilleder for Fantasien, der ved deres Hjælp kunde udmale de rædselsfulde og djævelske Uhyrer, der fandtes i Naturen. De vidnede tillige om, hvorledes Menneskeslægten efter Syndfaldet var gaaet til- bage. Geoffroy anfører en Bog, i Følge hvilken Adam havde været 143 Fod 9 Tommer høj, Eva 118 Fod og 9 Tommer, Noah noget mindre. Den Slags urimeligt Tøjeri fandt man fortræffeligt, medens man overfor alvor- lige videnskabelige Bestræbelser som Buffons fremtvang Tilbagekaldelse af begrundede Meninger, eller som i Eng- land, hvor Teologerne ikke havde saa let ved at udlevere Videnskabsmænd til de verdslige Myndigheder, udskreg dem over hele Landet som Djævlens Missionærer og for- dømte dem til evig Pinsel. Underligt er det, at den intelligente Del af Gejstligheden stedse har havt saa van- skeligt ved at holde Disciplin blandt sine Trosfæller og Kollegaer. Den Mand, der mere end nogen anden af hin Tids Forskere skulde bidrage til den videnskabelige For- staaelse af de forstenede Dyr, var: George Léopold Chrétien Frédéric Dagobert de Cuvier. Han blev født i Montbeliard 23de August 1769; Byen hørte dengang til Wtirtemberg. Da han var 15 Aar, sendtes han til Karls-Akademiet i Stuttgart, og i sit 20de Aar blev han Huslærer hos Grev d’Hericy i Normandiet, senere Lærer i Paris, Assistent ved Jardin des Plantes og 1802 Generalinspektør for den offentlige Undervisning. Han mente, at Jordkloden havde været Skueplads for