Udviklingslære

323 Brud paa „Moralen", men fordi Forbryderne ikke er „de bedst skikkede" til Samfundslivet. Var Samfundet ander- ledes, kunde de maaske være meget skikkede til at leve i det. Blev Kulturmenneskets Barn opdraget blandt Vilde, da handlede det som de Vilde, det vilde slaa saa mange Fjender ihjel som muligt og ikke møde op med Samvittighed og uinteresseret Kærlighed; det vilde lære sit Livs-Kald, ikke arve det. Kulturen har, saalænge den har eksisteret, hverken udslukt eller skabt en eneste Egen- skab; den regenererer os ikke. Samfundet kommer ikke videre end til at udvikle sin egen Skæbne, og som Leret i Pottemagerens Haand saaledes faar ogsaa Mennesket sine Egenskaber fra en Kraft udenfor det selv. Samfundets Opgave bliver da, at bringe Børn under gode Kræfters Indvirkning, lære dem at forstaa deres egen Udvikling, befri dem for Ammestuepjank og saaledes forberede den Revolution, der skal gøre Mænd og Kvinder sunde i deres Kærlighed og Samfundsorganismen sund i sin Helhed. Har da Alkohol eller visse erhvervede Sygdomme ingen Indflydelse paa Fostret? Paa dette Spørgsmaal svarede Weismann i sit tidligere Skrift, at man ikke fuldstændig kunde forkaste den Opfattelse, at Omverdenens Paavirkning i visse Tilfælde kunde fremkalde Forandringer i Kimplasmet. Senere forkaster han dog fuldstændig Op- fattelsen, og han følges med stor Ihærdighed af sine Disciple. Platt Ball mener, at ved Alkoholisme kan den skadelige Gift, der gennemtrænger Moderens Legeme, ogsaa virke skadeligt paa Barnet, ganske uafhængigt af Arve- lighedsprincipet, og at ved Syphilis Smittemikroberne inficerer Ægget eller Spermatozoerne og derved Afkommet. Hiller antager, at selv om Alkohol og Syphilis kan paa- virke Kimplasmets Udvikling ved at foraarsage manglende Næring hos Fostret, da er dog en saadan Virkning for- skellig fra Nedarvning og ganske forskellig fra, hvad der kan følge af sociale Faktorer. Angreb paa Forældrene, hvorved bevirkes abnorm Ernæring af Fostret, kan have arvelige Følger for dette; men udover saadanne Tilfælde 21*