Udviklingslære

324 kan arvelige Følger ikke paavises. Har Moderens Følelser nogen Indflydelse paa Fostret, da er det ikke gennem Arv, men gennem Forgiftning, der medfører slet Ernæring, og det er „Nonsens'* at tale om, at Bevidsthed, Kultur, social Omgivelse skal kunne paavirke Kimplasmet und- tagen gennem Hjærnen. Nu kunde nogle være tilbøjelige til at mene, at naar Varme, Gift og alt, der fremkalder abnorm Ernæring af Kimplasmet, har arvelige Følger, saa ■er her jo virkelig Tale om Nedarvning af erhvervede Egenskaber; men denne Antagelse gendriver Platt Ball bestemt, ti „erhvervede Egenskaber er saadanne, der ikke bestaar i Forandringer, der tager deres Begyndelse i Kim- plasmet". Medens vi forbeholder os senere at vende tilbage til de øvrige Sider af denne Lære, maa vi straks tage Afstand fra denne Paastand, der hviler paa en fuldstændig Cirkelslutning. Først paastaar man, at al Arv opstaar ved Spaltning i Kimplasmet, saa skal man godtgøre, at ingen fra en af Forældrene erhvervet Egenskab kan frem- kalde saadanne Spaltninger, og dette godtgør man ved at sige, at en erhvervet Egenskab ikke tager sin Begyndelse i Kimplasmet. Nej, selvfølgelig gør den ikke det, men Spørgsmaalet er ogsaa blot, om den kan foranledige Ændringer i Kimplasmet. Tilsidst løber da alle Weismannianernes Slutninger ud i den ene: følg Biblens Ord, naar den tilraader at af- hugge og kaste i Ilden det Lem, der forarger dig. Hvilket med andre Ord vil sige, at Samfundet har den Pligt at uskadeliggøre de Naturer, med hvilke det ikke kan være tjent, og at det først og fremmest maa regulere Ægte- skaberne for derved at forhindre Fremkomsten af uheldigt Afkom. Dernæst kunde Individerne selv gærne forskaane baade sig selv og Samfundet for den Høst, der følger enhver Indrømmelse til Følelser og Dyriskhed, naar denne Indrømmelse sker paa Fornuftens Bekostning. Forstaar Samfundet, at Kulturen bæres af Traditionen og ikke af nogle mystiske Arvelighedsforhold, da vil det ogsaa føle Nødvendigheden af at borteliminere de Elementer, der vil