Udviklingslære

 328 nogensinde fremkommen saa skarpt gennemførte Angreb paa Gejstligheden, som dem, der foreligger hos de nævnte Forfattere, og det tilmed ikke fra „letfærdige" Franskmænd men fra engelsk Side. Jeg angriber Præsterne, siger Hiller. Vil man sige til mig, at Præsterne er ligesaa meget et Produkt af Ud- viklingen som deres Modstandere, saa indrømmer jeg'det; (men de er Produkt af en Udvikling, der nu er udtomt, og derfor skadelige. Hvis jeg kun kan sende mine Kugler ind i skadelige Udviklingsprodukter gennem levende Avto- mater, saa er det saa meget desto værre for Avtomaterne. Naar Udviklingsproduktet er ødelagt, vil der ikke være flere Avtomater, der trænger til Kugler. Præsterne be- tragter sig imidlertid ikke selv som Udviklingsproduktr tværtimod, de betragter deres Type som et Brud med Udviklingens Kontinuitet; det, de ønsker, staar ikke i nogen naturlig Forbindelse med det, der er; hvis derfor Religionen i vor Tid skal blive en levende Magt, da maa den grundlægges paa andet end Sogneegoisme og selviske Aspirationer. Imod Præsternes Person har han intet, men kollektivt set betragter han dem som Hæmsko, for hvilke Samfundet gør bedst i at befri sig. Ti med dem falder hint „overnaturlige", der uafladeligt giver Løfter til, truer ad og kævles med nogle smaa Menneske-Enere, som dette „overnaturlige" selv har udrustet saaledes, at de uafladelig føler Trang til at bestride dets Overherredømme. Hvorfor er dette overnaturlige da udstyret paa den Maade? For at tjene en skræmt personlig Egoisme og sikre nogle Mennesker en første Parkets Plads i Paradiset. Fra J. A. Farrars bekendte Bog om Kristendom og Hedenskab anvender Hiller adskillige Citater. „Naar vi tænker paa de Millioner og Millioner af vor Race, for hvilken Livs- glæden er bleven forbitret og de fysiske Smærter uddybede i de sidste Timer eller de sidste Aar ved Udsigten til de kommende Rædsler, hvilke man fremstiller for Menneskene som de retmæssige Følger af deres Synder, i Hænderne paa en Gud, der er ligesaa kærlig, som han er almægtig,