Udviklingslære

344 skarpt opstillet. Ud fra Fortolkninger af Cellens for- modede Egenskaber kan Spørgsmaalet imidlertid ikke be- svares; Besvarelsen kan kun naas ad erfaringsmæssig Vej. Som alle erfaringsmæssige Undersøgelser har ogsaa Arvelighedsundersøgelserne maattet gennemløbe Trin, der betegnes ved stigende Dygtighed i at stille Spørgsmaalene. Den Tid ligger ikke langt tilbage, da man omhyggeligt drøftede, om en Unge lignede Faderen paa Ørene og Moderen paa Lemmerne eller omvendt; om Unger og Børn arvede Faderens Muskel- og Nervesystem og Moderens Bygning af de vegetative Organer; fra hvilken af For- ældrene Afkommet arvede Farven eller Størrelsen eller Vægten. Støttet paa nogle Erfaringer drøftede man om- hyggeligt Spørgsmaalene, om hvilken af Parterne der altid havde Overvægt, saafremt en Ulv og en Hund parrede sig, om hvorledes det forholdt sig, naar Ulven var Hannen, og naar Ulven var Hunnen. En Opfattelse af Forholdet blev nogenlunde fastslaaet, og modstridende Er- faringer fremstilledes som Undtagelser. Paa samme Maade drøftedes Udsigterne for Afkom efter Hest og Æsel, Evropæer og Neger, osv. Med Rush som Hjem- melsmand har en hel Række Forfattere meddelt Verden, at naar en Dansker ægtede en østerlandsk Kvinde, blev Børnene altid i Bygning og Temperament danske, medens det omvendte ikke var Tilfældet, naar i et saadant blandet Ægteskab Hustruen var dansk. En anden For- fatter har bemærket et lignende Forhold ved Blanding af kavkasisk og mongolsk Race. Selv en moderne For- fatter som Lewes maa (1860) anvende megen Umage paa at vise, at den Slags Egenskaber ligesaa vel kan arves fra den ene af Forældrene som fra den anden. Det var endnu paa hans Tid nødvendigt at føre Bevis for, at et Menneske ligesaavel kan arve sin Begavelse fra Moderen som fra Faderen. Naturligvis drøftede man ogsaa Spørgs- maalet om erhvervede Egenskabers Overførelse ved Arv; men det indtog kun en beskeden Plads i Undersøgelserne