Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
30 Forhold. Læren om, at alt eksisterende væsentligt er skabt som det er, var nem at forstaa; den fritog for indviklede Undersøgelser; den fik tilmed et mægtigt Avtoritetspræg ved de organiserede Kirkesamfund, som dog ikke behøvede den. Længe efter at den var opgivet af Filosofien, fastholdtes den tilmed af Naturforskerne. Den stigende Uddybning af Naturvidenskaberne førte dog bort fra den; da man ikke længere kunde fastholde en enkelt Formel for Individernes Oprindelse, blev det ogsaa vanskeligt at fastholde den for Arternes, Slægternes, Familiernes, Gruppernes og Rækkernes Oprindelse. Da det viste sig, at Forplantningen foregaar under mange forskellige Former — direkte Deling, Knopdannelse, Gene- rationsveksling o. fl. a. — maatte man opgive at finde nogen enkelt Forklaring af den Maade, hvorpaa et nyt Væsen dannes. Andre Erfaringer bragte til at opgive den for alle Arter gældende Skabelsesteori og føre Arternes Dannelse hen til Forhold af højst uensartet Beskaffenhed. Udviklingslæren er imidlertid ikke udelukkende knyttet til Geologi, Zoologi og Botanik, den er ligesaa snævert knyttet til Menneskesamfundet og dets Kulturformer. En bekendt Geolog (Dana) har ytret, at Formforandringerne i Dyreverdnen fra den ældste Jordperiode til Nutiden kan betegnes som en fremskridende „Behjerning“ af Dyrene; den Ytring kan umiddelbart overføres til Kulturforholdene, der netop udviser en fremskridende og videreskridende Arbejdsdeling og Arbejdssamvirken, Leddeling og Sammen- slutten; den stigende „Behjerning" fortsættes paa Sam- fundslivets Omraade. Grundtanken i al Udviklingslære er, at de højere Livsformer har udviklet sig af en eller flere lavere gennem Omdannelse, Afstamning og Udvælgelse af de til Forholdene bedst skikkede Ejendommeligheder. Man kan være uenig om Enkeltheder, men om en natur- mæssig Omdannelse ved Ændring og Variering er alle Udviklingsteoretikere enige. Charles Darwin og hans Skole, der antager en langsom Opsummering af smaa Variationer som Hovedaarsag til Nydannelserne, grundlægger derved