Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Forhold. Læren om, at alt eksisterende væsentligt er
skabt som det er, var nem at forstaa; den fritog for
indviklede Undersøgelser; den fik tilmed et mægtigt
Avtoritetspræg ved de organiserede Kirkesamfund, som
dog ikke behøvede den. Længe efter at den var opgivet
af Filosofien, fastholdtes den tilmed af Naturforskerne.
Den stigende Uddybning af Naturvidenskaberne førte dog
bort fra den; da man ikke længere kunde fastholde en
enkelt Formel for Individernes Oprindelse, blev det ogsaa
vanskeligt at fastholde den for Arternes, Slægternes,
Familiernes, Gruppernes og Rækkernes Oprindelse. Da
det viste sig, at Forplantningen foregaar under mange
forskellige Former — direkte Deling, Knopdannelse, Gene-
rationsveksling o. fl. a. — maatte man opgive at finde
nogen enkelt Forklaring af den Maade, hvorpaa et nyt
Væsen dannes. Andre Erfaringer bragte til at opgive den
for alle Arter gældende Skabelsesteori og føre Arternes
Dannelse hen til Forhold af højst uensartet Beskaffenhed.
Udviklingslæren er imidlertid ikke udelukkende knyttet
til Geologi, Zoologi og Botanik, den er ligesaa snævert
knyttet til Menneskesamfundet og dets Kulturformer. En
bekendt Geolog (Dana) har ytret, at Formforandringerne
i Dyreverdnen fra den ældste Jordperiode til Nutiden kan
betegnes som en fremskridende „Behjerning“ af Dyrene;
den Ytring kan umiddelbart overføres til Kulturforholdene,
der netop udviser en fremskridende og videreskridende
Arbejdsdeling og Arbejdssamvirken, Leddeling og Sammen-
slutten; den stigende „Behjerning" fortsættes paa Sam-
fundslivets Omraade. Grundtanken i al Udviklingslære er,
at de højere Livsformer har udviklet sig af en eller flere
lavere gennem Omdannelse, Afstamning og Udvælgelse af
de til Forholdene bedst skikkede Ejendommeligheder.
Man kan være uenig om Enkeltheder, men om en natur-
mæssig Omdannelse ved Ændring og Variering er alle
Udviklingsteoretikere enige. Charles Darwin og hans Skole,
der antager en langsom Opsummering af smaa Variationer
som Hovedaarsag til Nydannelserne, grundlægger derved