Udviklingslære

356 Søskende, hvilken dog er en utmdgaaelig Følge af Ud- gangspunktet. Uagtet Ægteskab mellem nærbeslægtede paa ingen Maade har været nogen Sjældenhed i Menneske- slægten, er det dog forstaaeligt, at Kultursamfundene stræber bort derfra af Hensyn til den formentlig roligere Udvikling af Forholdene i Hjemmet, og det er ligeledes forstaaeligt, at man vil støtte Vægten af en saadan Be- tragtning ved at skyde religiøse og moralske Motiver i Forgrunden. Ganske meningsløst bliver det imidlertid, naar man ud fra de ad saadanne Veje skabte Fordomme ogsaa vil bekæmpe Indavl i Dyre- og Planteverdnen. I Kraft af overleveret Fordom mod det her berørte Forhold har man villet bekæmpe det med tre Grunde: a) det er naturstridigt, b) det medfører Ufrugtbarhed, c) det med- fører Svaghed. Hverken hos Menneskene eller hos Dyrene rejser noget naturligt Instinkt sig mod disse Forbindelser. De kendes fra Alverdens Mytologier, fra en Mængde Sagn og fra ikke faa historiske Beretninger. I „Lille Eyolf“ vises med fin Ironi, at det eneste, der antagelig staar udenfor Forvandlingens Lov, nemlig Søskendekærligheden, i Virkeligheden bliver til ren Erotik, saasnart det viser sig, at vedkommende Par ikke er Søskende. I Livet fore- kommer imidlertid ogsaa Erotik mellem saadanne, saavel- som mellem Forældre og Børn. Samtlige civiliserede Staters Straffelove er Vidnesbyrd derom, og Literaturen bærer Præg deraf. En Søn af Ninon de l’Enclos elskede hende saa hæftigt, at han skød sig, da hun tilkendegav sig som hans Moder. Hverken Lovgivere, Digtere eller Historikere tror paa Teorien om, at et naturligt Instinkt forbyder nærbeslægtede at indgaa Kønsforbindelser med hinanden. Det er ogsaa ganske karakteristisk, at man har saa vanskeligt ved at enes om, indenfor hvilke Slægtskabs- grader dette naturlige Instinkt rører sig. I nogle Lande er Ægteskab forbudt mellem Fætter og Kusine; i andre er det tilladt. Det maa da antages, at i disse sidste strækker Instinktet sig ikke til Søskendebørn. I alle mo-