Udviklingslære

358 hingste fandtes en Del, der var faldne ved Fader af Datter, og at de stod højt baade ved Udvikling og Frugt- barhed. Han har nemlig udarbejdet en Statistik over Stutteriets Forhold i Tiden fra 1741 til 1840, hvoraf det fremgaar, at i Tidsrummet 1750—1770, da Stutteriet holdtes renest, faldt Frugtbarhedsforholdene meget nær sammen med Gennemsnittet af hele Aarhundredets. Og- saa Fuldblodsracen er Eksempel paa Indavlens Betydning. — Hele Mauchampracen fremkom ved en eneste Stam- vædder med Silkeuld, der 1828 fødtes i en Merinoshjord For Korthornsracen gælder det samme: „der er næppe en eneste rentrukken Korthorn, uden den nedstammer fra „Favourite", og det ikke ad én Vej, men ad et halvt- hundrede.“ Favourite var imidlertid falden efter Halv- søskende, og dens Indflydelse er i høj Grad blevet be- varet ved fortsat Indavl. Heller ikke den Antagelse, at Indavl medfører Sygelighed, har Kendsgærningerne som Støtte. I smaa, isolerede Samfund, hvor Indgifte er uundgaaelig, medfører dette hverken fysisk eller psykisk Vantrivsel. Det skal i Følge Prosch være let i Fuldblodsracen at fremdrage Tilfælde, hvor Afkommet af nære Slægtninge staar højt saavel i Livsfylde som i Legemsbeskaffenhed og fast Racepræg. De Heste, der har vunden de største Sejre paa Væddeløbsbanen, er frembragte ved udstrakt Brug af Sambyrd. I det Hele kan fortrinlige Individer nedstamme ira nær beslægtede Forældre baade i nærmere og fjærnere Led, og de har i saa Tilfælde dog bestaaet den skarpeste af alle Prøver: Nedarvningens. — En Flok Dishby-Faar, der ejes af Valentine Barfoed, er lige siden 1789 for- plantede i det nærmeste Slægtskab, uden at Ejeren har kunnet spore nogen af de skadelige Følger, der saa ofte tillægges dette Forhold. Ganske urimelig bliver Formod- ningen om skadelige Følger, naar man i Planteverdenen ser hen til de lukkede og underjordiske Blomster, hvor Griflets Befrugtning ved samme Blomsts Støv ikke blot er mulig, men endog den eneste mulige. Det er tillige en