Udviklingslære

366 ogsaa overfor Begrebet „erhvervet". Semper gaar saa vidt, at han synes at betragte omtrent alle Indflydelser som ydre, selv Bastardavl; andre tager Begrebet noget snævrere, og henregner til ydre Indflydelser Klima Næ- ring, Brug og Ikke-Brug af et Organ, Livsvaner, forsaa- vidt Individet har tilkæmpet sig dem, og tilfældige Paa- virkninger; atter andre indsnævrer Begrebet endnu mere, idet de ikke regner Klima og Ernæring med til de ydre Indflydelser Der er, kort sagt, et fuldstændigt Virvar i Opfattelsen af, hvad der er den ydre Betingelse for en ny Egenskabs Erhvervelse, og hvad der er en nødvendig Betingelse for en nedarvet Egenskabs Udfoldelse, og dette Virvar er en nødvendig Følge af, at Naturen intet Sted fremviser de kunstige Kløfter, der afgrænses skarpt i en vis Filosofi. Saa vidt vides er dog alle enige om, at „tilfældige“ Paavirkninger hører til de ydre, og at følgelig de ved dem fremkaldte Egenskaber er erhvervede. Vi skal derfoi se lidt paa nogle Tilfælde af den Art. En udmærket Hingst, Søn af le Glorieux, der kom fra Pompadour-Staldene, blev blind efter en Sygdom; alle efter den faldne Føl blev blinde, inden de var tre Aar gamle (Lewes). Den afdøde Folketingsmand A. K. Sørensen har meddelt mig et tilsvarende Tilfælde. En Hest fik ved et Uheld ødelagt sit ene øje; to af dens Føl fødtes enøjede. Seminarist Andersen meddeler mig, at i hans Hjem i Ty bjerglille blev en Hoppe af Frederiksborgracen for en halv Snes Aar siden slaaet af en anden Hest, saa den blev lam paa venstre Bagben. Paa Grund af sine gode Egenskaber fik den Lov til at leve som Tillægsdyr Den har senere født 4 Føl, af hvilke de to trak paa samme Ben som det, der hos Moderen var blevet beskadiget; de to andre har gentagne Gange faaet Præmie paa Skuerne i Ringsted og Haslev, sidste Gang 1900. Christian Storjord omtaler i „Naturen" 1894 en Kone, cler paa Grund af en Sygdom i Benet blev halt; Halt- heden nedarvedes paa tre af Børnene.