Udviklingslære

367 Lewes fortæller om en Hund, som ved et Slag nogle Dage fik sin Bagkrop lammet; den blev senere drægtig og fødte 7 Hvalpe, hvoraf de 6 enten var deforme eller yderst svage i Bagkroppen. Fra en Landsby i Sydsjælland meddeler man, at en Hunkat ved et Tilfælde fik sin Hale klemt af. I hvert Kuld af dens Killinger var der derefter en haleløs, medens de andre havde Hale. I den overfor nævnte Artikel af Christian Storjord fortæller denne, at Renlapperne fra gammel Tid har haft for Skik at kappe Halen af deres Hunde. Efter at flere af Lapperne nu er bleven fastboende i Distriktet (Artiklen stammer fra Bejeren), er deres Hunde begyndt at forplante sig med de fastboendes Hunde, hvoraf Følgen er bleven, at dér nu findes haleløse Hunde. „Jeg blev først op- mærksom derpaa, da jeg hos en Mand oppe i Bygden traf paa to Hvalpe, begge uden Hale. . . . Manden sagde, at de var født haleløse, og at saadanne Tilfælde nu forekommer ofte, hvilket ogsaa viser sig at være sandt." Brown-Séquard har paa kunstig Maade frembragt Epilepsi hos Marsvin; Sygdommen gik i Arv til Af- kommet. Efter Treviranus og Blumenbach omtaler Lewes en Mand, hvis lille Finger paa højre Haand blev knust og krympede sig sammen, hos hans Sønner var den til- svarende Finger vanskabt. Et ungt Ægtepar af mit Bekendtskab sad en Aften i deres Dagligstue, da Hængelampen pludselig faldt ned. Ved Skrækken foretog Fruen en krampagtig Bevægelse med højre Haand op til Haaret. Otte Dage efter fødtes deres første Barn, der straks havde samme krampagtige Bevægelse med Armen; denne Bevægelse tabte sig efter et Par Dages Forløb. Fra Ribots Bog om sjælelig Nedarvning henter vi følgende Eksempler: En Mand havde den Vane hver Nat at lægge det højre Ben over det venstre; hans lille Datter bestræbte sig allerede i Vuggen for at gøre det