Udviklingslære

382 Terrierens afstumpede Øren og Hale. Nu er der vel ingen, der venter, at alle erhvervede Egenskaber skal nedarves saaledes, at de tilmed viser sig paa samme Maade hos Afkommet som hos Forældrene; men paa den anden Side er det ikke ganske sikkert, at de her nævnte Træk ikke har efterladt sig arvelige Spor. Omskærelsen angriber et Organ af saa fundamental Betydning, at man vel ikke overfor den kunde vente ensartet Nedarvning. Det Spørgsmaal, man maa stille sig, er det, hvorledes det vil gaa en Dreng af ren eller blandet jødisk Herkomst, naar han ikke omskæres. Og her foreligger indenfor min Erfaringskres et Tilfælde med en ung Mand, der led af stærke Trykfornemmelser grundet paa Forhudens Snæverhed og det deraf følgende stærke Pres. I Analogi dermed lod det sig tænke, at hvis man lod Terrierens øren vokse, vilde de grundet paa Afskæringen i mange forudgaaende Slægtled frembyde Træk, der adskilte dem fra almindelige Hundeøren. For Halernes Vedkom- mende foreligger der tilmed afgørende Bevis paa Egen- skabens Overførelse. Men selv om det ikke var Til- fældet, er det dog klart, at Mangel paa Nedarvning af en bestemt Beskadigelse aldrig kan bruges som Argument mod de Tilfælde, hvor en saadan Nedarvning finder Sted, men i det Højeste kan have Værdi som Middel til at finde Grænser for de erhvervede Egenskabers Over- førelse. Endnu den Dag i Dag kender man intet til saa- danne Grænser, og det er usikkert, om de findes; derfor gør Nisbeth (S. 320) bedst i, at betragte Folkeskolen som utilfredsstillende. Herbert Spencer (S. 303 flg.) antager, at samtlige enkelte Egenskaber, der nu overføres ved Arv, engang i Tiden er blevet erhvervede. I Slægternes Løb er en Funk- tion blevet mer og mer indøvet; det fungerende Organ altsaa styrket og udviklet; Slægt efter Slægt fødes med dette Organ mer og mer udviklet og arbejdsdygtigt. En erhvervet Egenskab har forandret sig til en medfødt Egenskab, dog er dens Oprindelse kendelig, ti der gives