Udviklingslære

392 opretholdende som Modsætning til opløsende. Den kon- servative Arv bevarer de gamle Egenskaber fra Udvikling, men ikke fra Opløsning; den vil netop i Længden føre til Opløsning. B. Den fremadskridende Arvelighed ved erhvervede Egenskaber. 1. Loven om Arv af tilpassede eller erhvervede Egen- skaber. „Under bestemte Forudsætninger er en Organisme i Stand til paa sine Efterkommere at overføre Egenskaber, som den selv har erhvervet gennem Tilpasning1'. Denne Lov danner Grundlaget for Erasmus Darwins og Lamarcks Systemer; den er uundværlig for Spencer og Charles Darwin. Ind under denne Lov falder samtlige nedarvede (ølger af lillæmpelse, Øvelse og Vane, af erhvervede Sygdomme, Legemsbeskadigelser og lignende. I Tilslut- ning til de Side 366—68 anførte Tilfælde af erhvervede Egenskabers Nedarvning skal her citeres nogle af Haeckel omtalte. Han, der var Professor i Jena, fremdrager saa- ledes, at i Nærheden af denne By havde en Tyr, ved at Stalddøren blev slaaet i, faaet Halen klemt af omtrent ved Haleroden; de Kalve, som faldt efter den, var alle født hale- løse. — Fem forskellige Iagttagere havde meddelt ham lig- nende sikkert undersøgte Tilfælde med Hunde, Katte, Mus. Grunden til, at Lemlæstelser og lignende „abnorme1' Fejl kommer til at spille en større Rolle i Arveligheds- litteraturen, end Hyppigheden af de konstaterede Tilfælde at deres Arve-Overførsel berettiger dem til, er Egen- skabernes Haandgribelighed. Mange af de naturlige eller medfødte Egenskaber kan ikke udfolde sig straks ved Fødselen; de træder først frem efterhaanden, og derved forflygtiges Grænsen mellem medfødt og erhvervet, mellem Ai velighedens og Traditionens Indflydelse. Striden mellem „Lamarckianerne" og Ultra-Darwinisterne skyldes delvis de flygtige Grænser mellem de to Slags Tilfælde af Arv; men medens Ultra-Darwinisterne paa ingen Maade kan godkende den her omtalte Lov om Nedarvning af Til- pasnings-Egenskaber — f. Eks. af et ved Drik ødelagt