Udviklingslære

393 Nervesystem —, saa har Darwinister og Lamarckianere den store Fordel fuldt ud at kunne godkende Loven om den blandede Arv, der er Grundlaget for hele Weismanns Teori. Ti selv om Arveblandingen ikke kommer i Stand paa den Maade, Weismann tænker sig, saa eksisterer den faktisk, og den godkendes af alle. 2. Loven om den samtidige Nedarvning, af Darwin kaldet Loven om Nedarvning i den korresponderende Livsalder. Kalven faar sine Horn i samme Alder, som Forældrene fik dem, og visse arvelige Sygdomme bryder frem hos Børnene, naar disse har naaet den Alder, i hvilken Forældrene erhvervede Sygdommen. 3. Loven om den samstedlige Nedarvning. Store Modermærker viser sig paa samme Sted paa Huden gennem flere Slægtled, hvilket ogsaa gælder store Fedtsamlinger. 4. Loven om den rodfæstede Nedarvning: „I jo flere Slægtled en Egenskab har været fremherskende, desto sikrere vil den nedarves". Det senest erhvervede giver mere Anledning til uensartet Nedarvning end det tid- ligere erhvervede; det har fæstnet sig mindre og skifter derfor lettere Form. Derimod er det en Misforstaaelse, der tilmed er temmelig almindelig, naar denne Lov op- fattes, som om den sagde, at det tidligst erhvervede ned- arves lettere end det senere erhvervede. Misforstaaelsen skyldes en urigtig Opfattelse af Spencers og Darwins Skrifter. Naar en Egenskab har været tilkæmpet af Slægtled efter Slægtled, nedarves den let; det, hvortil Tiden bruges, er imidlertid kun til at sikre Arvens Ens- artethed, men ikke til overhovedet at sikre Egenskaben. En ny erhvervet Egenskab kan ved hele sin indgribende Betydning for Organisationen netop være udmærket Arve- stof, medens en gammel Egenskab kan være under Op- løsning, falde ind under Loven for den simplificerende Nedarvning. Noget andet er det, at en rodfæstet Egenskab ikke saa let er udsat for Tilbagefald. En Gartner, der har fremelsket en ny Varietet, vil som Regel være sikret mod dennes Tilbagefald, jo flere Slægtled den har eksi-