Udviklingslære

395 et uddybet Kendskab til Betingelserne for organisk Vækst. Et saadant Kendskab vilde muligen ogsaa vise os en Forbindelse mellem Telegoni og Atavisme, ligesom det vilde forklare os, at om nogen Udvikling kun foregaar gennem yderst smaa Skridt, saa behøver det ikke at være Tilfældet med al Udvikling, saafremt man da tager „smaa“ i Betydning af „næppe skælnelige", hvilket mange For- fattere gør. Da man endnu ikke kan sætte nogen Grænse mellem Arvens Overførelse og Arvens Udformning, men kun ser Arvens Tilstedeværelse, naar den træder frem, saa er det ogsaa umuligt at tale om Undtagelser fra Arvelig- hedslovene. Man kan saavel legemligt som sjæleligt finde Forskel paa Sødskende i Størrelse, Vægt, Form, Ansigts- udtryk, Sundhedstilstand, Begavelse og Karakter; man kan finde saadan Forskel selv hos Tvillinger, ja, selv hos sammenvoksne Tvillinger kan findes betydelig Tem- peramentsforskel; man kan vise hen til Familier, hvor nogle af Børnene ligesom Forældrene er af almindelig Højde, medens ét eller flere af Børnene er Dværge; man kan finde moralske Uhyrer, som nedstammer fra brave Forældre; man kan finde ubegavede Børn nedstammende fra en højt begavet Fader eller en højt begavet Moder, men intet af dette kan opstilles som Undtagelse fra Arvelighedslovene. En Del af de formentlige Undtagelser skyldes saaledes vedkommende Ejendommeligheds ensidige Overførelse fra én af Forældrene. Medens begavede Menneskers Biografer ivrigt undersøger, fra hvilken af Forældrene Begavelsen kan være nedarvet, saa bliver man, i det øjeblik et begavet Menneske har et ubegavet Barn, gærne staaende ved en urimelig Undren over, at dette Barn kan stamme fra en saa begavet Fader eller Moder, uden at man kaster Blikket paa den anden af Ægte- fællerne (Napoleon I, Napoleon II). En Del andre „Und- tagelser" skyldes Arveblanding, atter andre Arvens uens- artede Udformning i Følge Forholdene under Opvæksten, og andre igen den Kamp, der overalt føres mellem de