Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
395
et uddybet Kendskab til Betingelserne for organisk Vækst.
Et saadant Kendskab vilde muligen ogsaa vise os en
Forbindelse mellem Telegoni og Atavisme, ligesom det
vilde forklare os, at om nogen Udvikling kun foregaar
gennem yderst smaa Skridt, saa behøver det ikke at være
Tilfældet med al Udvikling, saafremt man da tager „smaa“
i Betydning af „næppe skælnelige", hvilket mange For-
fattere gør.
Da man endnu ikke kan sætte nogen Grænse mellem
Arvens Overførelse og Arvens Udformning, men kun
ser Arvens Tilstedeværelse, naar den træder frem, saa
er det ogsaa umuligt at tale om Undtagelser fra Arvelig-
hedslovene. Man kan saavel legemligt som sjæleligt finde
Forskel paa Sødskende i Størrelse, Vægt, Form, Ansigts-
udtryk, Sundhedstilstand, Begavelse og Karakter; man
kan finde saadan Forskel selv hos Tvillinger, ja, selv
hos sammenvoksne Tvillinger kan findes betydelig Tem-
peramentsforskel; man kan vise hen til Familier, hvor
nogle af Børnene ligesom Forældrene er af almindelig
Højde, medens ét eller flere af Børnene er Dværge; man
kan finde moralske Uhyrer, som nedstammer fra brave
Forældre; man kan finde ubegavede Børn nedstammende
fra en højt begavet Fader eller en højt begavet Moder,
men intet af dette kan opstilles som Undtagelse fra
Arvelighedslovene. En Del af de formentlige Undtagelser
skyldes saaledes vedkommende Ejendommeligheds ensidige
Overførelse fra én af Forældrene. Medens begavede
Menneskers Biografer ivrigt undersøger, fra hvilken af
Forældrene Begavelsen kan være nedarvet, saa bliver
man, i det øjeblik et begavet Menneske har et ubegavet
Barn, gærne staaende ved en urimelig Undren over, at dette
Barn kan stamme fra en saa begavet Fader eller Moder,
uden at man kaster Blikket paa den anden af Ægte-
fællerne (Napoleon I, Napoleon II). En Del andre „Und-
tagelser" skyldes Arveblanding, atter andre Arvens uens-
artede Udformning i Følge Forholdene under Opvæksten,
og andre igen den Kamp, der overalt føres mellem de