Udviklingslære

417 gjorde Fremkomsten af Reformatorer, der søgte at vise Vejen fremad. Han mente, at Fremtidens Samfund maatte udforme sig ved at ødelægge Uligheden mellem Nationerne, ved at ødelægge Uligheden indenfor selve den enkelte Nation, og endelig ved at forbedre selve Menneskeslægten gennem et stigende Oplysningsarbejde. De Midler han anviste til at ophæve Uligheden mellem Menneskene, blev i det væsentlige i det følgende Aar- hundrede udarbejdede af den videnskabelige Socialisme, der søgte at opbygge et regelmæssigt fremadskridende, mer og mer ophøjet Samfundsideal. Han antog, at en Forbedring af de internationale Forhold, af de sociale Forhold og af Undervisningsforholdene vilde forøge Men- neskenes Gennemsnitslevealder; Statistiken har vist, at denne er i Stigning, men de opstillede tre Idealer er ganske vist ikke realiserede. Condorcet gennemførte altsaa ikke den Opfattelse, at det var de økonomiske Forhold, der oprindelig fremtvang Kulturbevægelsen, men han antydede dog Opfattelsen temmelig stærkt. En lignende Antydning var iøvrigt tid- ligere fremkommen hos en af de andre Forløbere for Sociologien, Iselin, der 1746 havde tilstræbt en Klassi- fikation af Samfundstyperne efter deres kronologiske Op- rindelse. Det tidligste Trin er repræsenteret af et hoved- sagelig dyrisk Menneskesamfund, hvor der dog findes Erindring og en ringe Grad af Forudseenhed. Derimod har Ejendomsbegrebet endnu ikke udviklet sig, og der findes hverken Sprog eller Moral. Paa det næste Trin begynder almene Opfattelser at komme frem, støttende sig til et primitivt Sprog, og Følelsen af det tilfreds- stillende ved privat Ejendom opstaar sammen med en begyndende Moral. Det tredje Trin repræsenteres af det nomadiserende Hyrdeliv, der udgør den simpleste Form for et egentligt Samfundsliv. Paa det fjerde Trin deler Udviklingen sig i to Strømme, af hvilke den ene gaar i Retning af Kultur, den anden i Retning af Barbari. Saa- fremt Samfundet er et Krigersamfund, faar vi Barbari, Udviklingslære. 27