Udviklingslære

450 tionistiske; Læren om Samfundets Oprindelse er bleven et biologisk Fag. I Nutidens øjne er Menneskesamfundet ligesom Plante- og Dyresamfundene et Produkt af samtlige de Kræfter, der omgav det, og blandt disse Kræfter ind- tog Fornuften oprindelig en meget lille Plads; Loven om de bedst skikkedes Overleven har ført til snævrere og fastere Forhold mellem de isoleret levende eller kun løst forbundne Mennesker. 1 Overensstemmelse med denne Tankegang frem- hæver B. Kidd, at gamle Riger som Babylon, Persien, Assyrien, de græske Stater opstod under de samme Kamp- og Konfliktbetingelser, og de voksede frem under gensidig Rivalisering. Ved Vedligeholdelsen af sin militære Or- ganisation bliver Rom fra en lille By til et mægtigt Verdensrige. „Fra 675 f. v. T., da den asyriske Kong Esar-haddon erobrede Ægypten, til det romerske Rige styrtedes, var Samfundsidealet praktisk set det samme. “ Hvor to Samfund støder sammen, vil det, der stærkest har gennemført sin økonomiske og militære Organisation, sejre. Da paa Opdagelsernes Tid de spanske Soldater kom til Amerika, ødelagdes gamle Kulturstater overalt, hvor hine trængte frem. 1820 fandtes paa Ny-Zee- land 100,000 Maorier, 1890 var der kun 40,000; som de væsentligste Aarsager til Folkets Undergang nævnes Fred og Velstand og dens Følger Sygdom og Drik- fældighed. Krig skaber Autoritet og Leddeling i over- og under- ordnede Autoriteter; derfor fører Krig til Despotisme, der i hvert Tilfælde varer, saalænge Krigen varer, og derfor kan alle paalidelige Rejsende samles om den Erklæring, at de vilde Stammer, der styres despotisk, stedse sejrer over dem, der styres af mange. Bagehot fremhæver Lig- heden mellem Overgangen fra vildt til tæmmet Kvæg og Overgangen fra uciviliseret til civiliseret Samfund. Over- gangen sker ved Udvælgelse; det mest uregerlige Kvæg slagtes ned eller løber bort, og det fredeligste, det, der sjældent løber bort, og bedst holder Flokken samlet eller