Udviklingslære

451 befinder sig bedst i Flokken, bevares og beskyttes; det sætter Afkom i Verden, og fra den tidligste Tid til vore Dage fortsættes denne Udvælgelse. Blandt Menneskene foregaar en tilsvarende Proces; det er ikke sikkert, at det altid var de tapreste Stammer, der sejrede, men det var snarere dem, hvor den enkelte Kriger kunde opgive lidt af sin ubændige Trang til at kæmpe for egen Regning og Risiko for sammen med sine Kammerater at kæmpe efter Høvdingens Befaling. De kompakte Stammer sejrer, og de kompakte Stammer er de, der er mest tæm- mede; „Civilisationen begynder, fordi dens Begyndelse er en militær Fordel". Den Stamme, det bedst lykkedes at tæmme, eller for hvem det bedst lykkedes at tæmme sig selv, blev den stærkeste. Denne Sammenligning er rigtig, forudsat Tæmningen førte til Dannelsen af kompakte Masser, hvilket „Men- » / neskets Selvtæmning" ikke behøvede at -giver Der har / ? tværtimod eksisteret Masser af fredelige Stammer med en begyndende Kultur, hvis Fredelighed gik til Grunde, fordi en mer røverisk anlagt Stamme tvang dem til at or- ganisere sig militært af Hensyn til Forsvaret, og naar dette lykkedes, da førte Forsvarsorganisationen saa at sige med Nødvendighed Angrebet med sig — eller hvis Kultur gik til Grunde, fordi de ikke evnede at forsvare sig, og følgelig endte som Trælle hos den mere kom- pakte Krigerstamme. Det er paa det kompakte, Efter- trykket skal lægges, mindre derimod paa det tæmmede. Man vil ikke kunne nævne mange Retninger, hvor Udvælgelsen i Menneskesamfundet har været saa ensartet, saa retlinjet som paa det militære Omraade. Militær- nationernes samlede Kampdygtighed har været i ved- varende Stigen og har naaet en næsten utrolig Højde. Evropa har i umindelige Tider været en militær Lejr; samtlige øvrige Verdensdele er i Virkeligheden vaabenløse overfor det; de halvtciviliserede og de uciviliserede Folkeslag har i Virkeligheden ophørt at bekæmpe Evropæerne; Udviklingen har begunstiget en enkelt Race, og i denne Race er det 29*