Udviklingslære

453 Er den det ikke længere i fuld saa høj Grad, da er det fordi Følelsesnationerne har taget Karakternationernes Plads. Det kan være, at Kultivering af Følelse snarere end Kultivering af Viljen fører til Fremskridt; men at det var uundgaaeligt for Menneskene at slaas og kæmpe, er sikkert nok. Pligten var uundgaaelig, da Stammerne stod overfor den Opgave at skaffe Næringsmidler, og den blev endnu mer uundgaaelig, da Retfærdigheds- begrebet begyndte at dukke op, da Sætningen: „Blod fordrer Blod“ stod præntet i ethvert Menneskes Sind. Hutchinson betragter i sin Bog om det darwinske Evangelium Modet som den første Dyd. Han mener, at man ikke kan sige for meget om Værdien af aktivt Mod, det vil sige Soldatens Mod i Modsætning til Martyrens passive. Han opfatter Mod som en absolut uundværlig Fremskridts Betingelse, der medfører Villighed til at prøve det uprøvede, til at løbe Farens Risiko for en mulig Fordels Skyld, til at tilsidesætte sin Sikkerhed for at kunne komme frem. „Primært er Mod en selvisk Dyd, men i sine Følger er det en Race-bevarende. Ethvert Individs første Pligt mod sig selv er Tapperhed; et Men- neske kan gaa agtet og anset gennem Livet uden hvilken- somhelst Egenskab, men ikke uden denne. Uden den er ingen anden Dyd af virkelig Virkning. Efter Graden af Modet kaldes en Handling dydig; Dyden er det store Kendetegn paa Moralitet. Det er intet rent Tilfælde, at Dyd betyder Tapperhed, det, der fremhæver en „Mand“ (virtus, vir). Hverken Natur eller Kultur, Kirke eller Stat, Biologi eller Moral har Brug for Fejghed." — For- holder det sig nu saaledes, at Kærlighed uden Mod er et tvivlsomt Gode, da reduceres Kløften mellem den militære og den humane Etik i betydelig Grad, ti da maa man ikke blot spørge om de Forhold, under hvilke de milde, sympatetiske Følelser opstod, men ogsaa om de Forhold, under hvilke Modet opstod. Hutchinson fremhæver videre, at Modet anerkendes ganske impulsivt; det behøver ikke Plads i noget Religions System, det har sin Religion for