Udviklingslære

471 Række Slægtled. Kastesamfundene har søgt at tilveje- bringe Lighed mellem Ægtefællernes Anlæg; de har under dette Forsøg overset Variationstilbøjeligheden, der gennembryder alle juridiske Grænser, men de har sam- tidig undgaaet mange af de Farer, som klæber ved kryssede Nationer. Ved Racekrysning og særlig ved Krysning af meget uensartede Racer kan de nedarvede Anlæg let ophæve hinanden og hidføre Tilbagefald til lavere Udviklingstrin; dette har Darwin ved en Masse Eksempler paavist i sin Bog om Variationer hos Husdyr og -planter. Krysningen er Aarsag til mange af de For- hold. man tidligere udelukkende eller hovedsagelig tilskrev Naturforholdene: Klima, Næringsmidler, Højde over Havet og lignende. Beviset herfor kan ydes ved en simpel Henvisning til de Steder, hvor uensartede Racer lever sammen uden at krysses indbyrdes, til Eksempel de af Papuaer og Malayer i Forening befolkede Øer. Central- Avstralernes manglende Begreb om Formeringsprocessen forklarer os ikke blot den Dyrkelse af Frugtbarheden, der blev et Træk i de oprindelige Religioner, saasnart man opdagede Processens virkelige Natur. Dyrkelsen var i Begyndelsen ikke et Udslag af 1 øjlesløshed, men snaiere af Overraskelse og Ærbødighed overfor det Natur- mysterium, der havde afsløret sig. Men det forklarer os tillige den Vægt, man mange Steder kom til at lægge paa Vedligeholdelsen af rent Blod og derigennem paa Ved- ligeholdelsen af det Forhold, i hvilket Stammen stod til én eller flere Naturkræfter, én eller flere Guder. Denne Vægt forøgedes yderligere ved, at Stamme-Medlemmernes Evne til at læmpe Liv og Vaner ved at blive gift ind i en Nabostamme langtfra strakte til, naar Talen var om Ægteskab med en helt fremmed Race. Kasten muliggjorde forskellige Racers Sammenslutning til en militær og ju- ridisk Nation, idet den sikrede den fortsatte Bestaaen af samtlige Raceejendommeligheder, viste Respekt for en Række særskilte Udviklingsformer og Tolerance overfor Stammelove og Stammeriter. De Folk, det ikke indrettede