Udviklingslære

478 Type. Slaveriet, der hovedsagelig var en militaristisk Institution, en Afvæbnings-Institution, bidrog paa sin Vis til Militarismens Undergang ved at fremhjælpe Industri- alismen. Slaverne var afvæbnede Fjender, som Følge heraf var de under borgerlige Forhold Repræsentanter for den militære Lydighed; de borgerlige Erhverv, der økonomisk bar Krigsmagten, fik i Slaverne en Erstatning, som ikke blot tillod dem at bære Byrden, men tillige at optræde som en med Krigsmagten ligeberettiget social Faktor, og selve Slaverne havde den Mulighed gennem Udfoldelse af Dygtighed at vinde en Anerkendelse, der kunde føre til Frihed. I Tiden omkring det 14de Aarhundrede ophørte Slaveriet i Evropa; Slaverne havde da forlængst ophørt at være afvæbnede Fjender; de var Medlemmer af Sam- fundet, af dettes Love beskyttede mod Misbrug, deres relative Frigivelse betegnede ingen Fare for det Samfund, til hvilket de hørte. Omtrent samtidig hermed opstod imidlertid en ganske ny og langt værre Form for Slaveri, hvilket skyldtes Evropæernes oversøiske Opdagelser og deres Graadighed efter at udnytte dem. De store Kolo- nialmagter kappedes ligefrem om paa hurtigst Maade at drage de største Rigdomme fra Kolonierne; man frem- skyndte feberagtigt Arbejdet paa Plantager og i Miner, man indførte Landbrug og Handel, byggede Byer og an- lagde Havne, men de indfødte Arbejdskræfter segnede under de uvante Anstrængelser; paa Antillerne og mange andre Steder uddøde de fuldstændigt; de maatte erstattes, hvis Koloniens Drift ikke skulde gaa i Staa, eller rettere, hvis Konkurrenterne ikke skulde faa for store Fordele. Spanien, Portugal, Holland, England og Frankrig kap- pedes med hverandre i Udfoldelsen af Brutalitet; de var i det 16de, 17de og 18de Aarhundrede de tropiske Landes Rædsel. I Tiden fra 1700—1780 indførtes alene paa Jamaica 600,000 Slaver; i Tiden fra 1780—1800 udførtes fra Afrika alene af engelske Firmaer og Redere 200,000 Negerslaver. Forholdsvis kort Tid efter brusede Bevægel-