Udviklingslære

479 sen for Negersla vernes Frigivelse gennem Verden; da var disse stakkels Mennesker løsrevne fra deres egen Kultur og henkastede midt i en fremmed, der intet havde tilfælles med deres egen — men de var fri! Man kunde ligesaa godt have lukket 200,000 Mus ind til 200,000 Katte og sagt til Musene: I er fri. Resultatet svarer da ogsaa til Fremgangsmaaden. Hvad skyldtes nu denne anden og moderne Ophæ- velse af Slaveriet? Ikke en organisk Vækst, der havde muliggjort Slavernes politiske og sociale Ligestillethed med de fri, saaledes som Tilfældet var, da Slaveriet ophævedes i Evropa. I sin ydre Fremtræden skyldtes den en mægtig Opbrusen af den humane Følelse i For- bindelse med fantastiske Forestillinger om alle ucivili- serede Menneskers ædle og ophøjede Sind og under Sanktion af Teorien om Menneskerettighederne; de indre Drivkræfter var derimod af en ganske anden Beskaffen- hed. Kolonialmagterne stod efter mange og lange Er- faringer, der alle havde været Skuffelser, overfor den Kendsgærning, at den hvide Mand ikke egnede sig til at kolonisere Tropelandene, af hvilke adskillige hørte til Jordens allerrigeste og mest frugtbare Egne. Nogle Steder havde Kolonisationen vel antaget en varig Form, idet en hvid Befolkning Slægt efter Slægt var født der; men overalt havde den mistet den hvide Races Initiativ og Administrationstalent. Uagtet de sydamerikanske Stater havde udmærkede Love og støttedes gennem uhyre Statslaan, var Resultatet overalt slet. Fallitternes Antal var uhyre, i alle Administrationsgrene herskede en i Evropa ukendt Korruption, og Revolution afløste Revolu- tion. Og dette var endda de Tropelande, hvor Evro- pæerne bedst havde formaaet at læmpe sig efter Klima og Naturforhold. Den stærkt voksende evropæiske Indu- stri trængte imidlertid til Tropernes Produkter, og Verdens- handelen fordrede territorial Udvidelse, saa man stod overfor den Opgave at bchsrskc Tropslandens uden at tage fast Bolig i dem, det vil sige at organisere de ind-