Udviklingslære

480 fødte under Evropæernes Ledelse. Hertil egner Slaveriet sig ikke, i hvert Tilfælde ikke i den Form, det da havde. Ti denne forudsatte, at Herrerne, Landets og Rigdommens Ejere, udgjorde den fastboende Befolkning, og de merkan- tile Slaver — noget ganske andet end Oldtidens militære Slaver — var den bevægelige Del af Befolkningen. Ved at opgive Slaveriet mente man at bane Vej for et Sam- kvem, der var til begge Parters Fordel; de farvede Racer beholdt deres Land og bearbejdede det, medens Evro- pæerne ledede denne Bearbejdelse, og ikke ledede den til deres egen Skade. Vi undervurderer ikke den humane Følelses Betydning for Slaveriets Afskaffelse, overser heller ikke, at man paa det givne Tidspunkt havde øjet aabent for den politiske Ligheds Princips Værdi for selve Evropæerne og udvidede Værdien til ogsaa at omfatte andre Folkeslag; men disse Faktorer var ikke de eneste, der fremkaldte Bevægelsen. I Ly af Alliancer, Protekto- rat og lignende Foranstaltninger opnaaede man i kort Tid mere for Verdenshandelen, end en uafbrudt Jagt efter Varer til Slavemarkedet paa nogen Maade kunde have indbragt fra de samme Egne. Uomtvisteligt er det end- videre, at Slaveriets Ophævelse medførte Kastevæsnets fornyede Ikrafttræden. Det er yderst vanskeligt at skælne mellem primære og sekundære Samfundskræfter. Selv om man giver Tarde Ret i, at ingen af de Fænomener, der er tilgænge- lige for statistisk Behandling, er sociale Fænomener af første Rang, bliver Grænserne alligevel vanskelige at drage. Sproget danner ikke Samfundet, men uddanner det; om den humane Følelse, Sympatien, Kærligheden kan det samme siges, dog med det Forbehold, at den ikke blot er opbyggende, men ogsaa nedbrydende. Hvil- ken Værdi Moderfølelsen og Elskovsfølelsen end kan have som Grundlag for Moralen, spiller de dog ingen Hovedrolle ved den primære Samfundsdannelse. Overfor Fornuften kommer den samme Betragtning atter til