Udviklingslære

515 ydere lige Stemmeret, fremtvang Religionsfrihed, almindelig Værnepligt, Kirkens Adskillelse fra Staten og i Erklæringen om Menneskerettighederne søgte at fastslaa de Veje, ad hvilke den fremtidige Udvikling skulde ske. Det kan ikke nægtes, at man derved var kommen et betydeligt Stykke videre end paa Gildernes Tid, da man i Gildet ne kun optog Katolikker, da Gildet nøje iagttog de religiøse Ceremonier, da ethvert Giids stod undct Beskyttelse af en Helgen, da det havde sit eget Kapel; men alligevel havde Revolutionen noget fælles med Lavstyranniet: Tvangen. Man vilde tvinge Folk til at være fri. Med Adam Smiths Bog havde den økonomiske Individualisme bredt sig over Verden med Fordring om, at Produktionen, Transporten, Fordelingen af Livs- fornødenhederne skulde overlades til Individets Omsorg og kun skulde staa under Statens Beskyttelse og Kon- trol. Gildernes Tid maatte være forbi, saasnart denne Opfattelse fæstnede sig. De havde været demokratiske i deres indre Styrelse, og de havde virket pædagogisk ved Fordringen om, at Lavsmestrene skulde have lært deres Fag; men de segnede under Trykket af en Mængde ■ Rettigheder og Monopoler, hvilke de havde maattet til- kæmpe sig for nogenlunde at kunne modstaa de højere Stænder, der besad endnu flere Rettigheder og .Monopoler. Dertil kom, at i de store Byer var ny Industrigrene voksede op og bievne faretruende for Gilderne. Det gik her som saa ofte før, en Institution, der oprindelig be- tegnede et Fremskridt, bliver senere en tyngende Lænke for Menneskeslægten, og da kan det koste næsten ligesaa store Anstrængelser at bortrydde den, som det tidligere kostede at skabe den. Der er noget tragisk i Menneske- slægtens Historie; man skaber den ene Institution efter den anden, Kongemagt, Adel, Gejstlighed og saa videre som Værn mod Undertrykkelse, og næppe er de rod- fæstede, før de selv udøver en tyrannisk Virksomhed, der er ligesaa trykkende som den, til hvis Bskæmpclss de skabtes. Gang efter Gang havde man nu gjort Forsøg 33*