Udviklingslære

 I 516 Stænder; men hver ny Stand, der en de ny Form for Tyranni. Derfor formentlig naturlige Tilstande, i Raadslagningerne om, hvad Til Fordel for Almenviljens med Dannelsen af ny opstod, medførte blot søgte man tilbage til Mand deltog alles Bedste, nmatte Kongemagt og de enkelte Stænder Monopoler; og Spørgsmaalet blev da: hvor- hvor enhver der var til Suverænitet opgive deres ledes skal man kende den suveræne Almenvilje? Naturlig- vis gennem det suveræne Folks Viljestilkendegivelse; dog herom lærer Rousseau: „Almenviljen er altid rigtig; men den Dom, der leder den, er ikke altid oplyst. “ „Strængt taget har der aldrig eksisteret virkeligt Demo- krati og vil der aldrig komme til at eksistere. Det er imod Naturens Orden, at Flertallet styrer, og at Mindre- tallet styres . . . Hvis der gaves et Folk af Guder, vilde det ordne sig demokratisk; men en saa fuldkommen Re- gering passer ikke Menneskene." Med en saadan Lære som Baggrund undrer man sig mindre over, at de øko- nomiske Individualister slog en tyk Streg ikke blot over Standsforskel og Handelsmonopoler, men over selve Tanken om Omsætningens Regulering ved andet end Individernes egne Interesser. Derigennem vilde Individet ikke blot skabe sig Velstand, men tillige Karakter, denne Karakter ikke blot vilde rumme Hensynsløshed Selviskhed men tillige Opofrelse og Selvbeherskelse, tragtedes som givet. Man kunde jo vise hen til, Røverridderne byggede de fleste af Evropas Katedraler" (Edm. Kelly), og man fik senere Lejlighed til at henvise til Tammany Hall, der bygger Amerikas største Templer, og der forud for et Valg understøttede „Samfundet til Børns Beskyttelse1' med 40,000 £. Individualismen bortryddede ikke blot Handelsmono- poler og Standsprivilegier, ogsaa adskillige nationale og lokale Ejendommeligheder maatte vige for den. Politisk har den skabt en mægtig Bevægelse henimod samtlige Folkeslags ensartede Organisation, idet den forfatnings- mæssige Statsstyrelse er overført fra England til de fleste At og be- „at