Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
517 Stater i Evropa, Amerika og Australien, samt til nogle Stater i Asien og Afrika. En tilsvarende ensartet Or- ganisation har den skabt paa de merkantile og industrielle Omraader. Internationale Kongresser, internationale Bu- reauer og Institutioner er voksede frem, og en almindelig Folkeret er under Dannelse. Mange kunstige Grænser, der tidligere adskilte Menneskeslægten i større eller mindre Brudstykker uden synderlig indbyrdes Forbindelse, er faldne; selv Familielivet er omformet til Fordel for Individualiteten. Familien er formindsket med Hensyn til de Elementer, hvoraf den bestod. Den tidligere Husstand, der omfattede Tyendet og var snævert sammenkyttet med Slægtens fjærnere Grene, er nu reduceret til Faderen, Moderen og Børnene, og selv disse spredes, naar de bliver voksne, ikke blot saaledes, at Interesserne bliver uensartede, men de spredes i Rum og danner selv- stændige Familier uden synderlig Tilknytning til de nærmestbeslægtede. Husfaderens Autoritet er brudt og Ældsteretten tabt; Husmoderens Fordring paa Selv- stændighed i Interesser og Karakter er anerkendt. De offentlige Skoler har delvis stillet Børnene udenfor Fa- milien. Den tidligere Familieorganisation kendes snart kun fra ældre Romaner; i det daglige Liv træffes den sjældent, og hvor den træffes, er den næsten altid under Opløsning. Om Følelsen for Hjemmet har vundet eller tabt ved denne Omformning, kan være vanskeligt at sige; dette Spørgsmaals Afgørelse hører ogsaa mere hjemme under en etisk end under en evolutionistisk Undersøgelse; men Individualiteterne har faktisk faaet videre Spillerum. Mindre Fremgang har Bevægelsen i individuel Ret- ning haft paa de Punkter, hvor den stødte sammen med de religiøse og militære Organisationer. Reformations- tidens Fordring om Samvittighedsfrihed omsatte den til Fordring om Religionsfrihed, og denne Fordring god- kendtes i samtlige ny Forfatninger; dog er den ikke trængt synderligt ned i Sindene. Selv hos Revolutions- tidens Mænd var den af temmelig overfladisk Beskaffenhed.