Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
 518 Rousseau fordrede, at det suveræne Folk skulde fastslaa Artiklerne i en Statsreligion; de skulde dog ikke fast- slaas som religiøse Dogmer, men som „Samfundsfølelser uden hvilke intet Menneske kunde være god Borger eller tro Undersaat. Folket skulde ikke tvinge nogen til at tro paa disse Artikler, men det kunde banlyse enhver, der ikke troede paa dem. „Hvis nogen efter at have anerkendt disse Dogmer opfører sig, som om han ikke tror paa dem, lad ham da straffes med Døden: han har gjort sig skyldig i den største af alle Forbrydelser, han har løjet for Loven. “ Ganske vist opstillede Mirabeau i sit Svar til Kvækerne Spørgsmaalet: hvilken Regering tør vel stille sig imellem Gud og det enkelte Menneskes Hjærte; men Tiden har vist, at det tør saavel Regeringer som Gejst- lighed og Enkeltmand. Mange Videnskabsmænd er bleven forfulgte paa Grund af deres religiøse Meninger og paa Grund af deres videnskabelige Overbevisning, og mange Lægfolk er socialt og økonomisk bleven ødelagte, fordi de ikke sluttede sig til deres Omgivelsers Livs- opfattelse. I Danmark ansættes Jøder ikke som Dommere; det vigtigste er nemlig ikke, om de egner sig til at være Dommere, men om de formelt hører til Folkekirken. Kun hos Nationer med den højeste Oplysning er Religions- friheden trængt igennem i nogle faa Retninger, men i det Hele har den Respekt for Individets selvstændige Over- bevisning, paa hvilken den hviler, ikke funden almindelig Anerkendelse. De, som ikke har brudt med de Kirker, der fingerer at være „universelle", „rigtige", „uforander- lige", „gudbenaadede“, og det fingerer de alle, er uvillige til at tolerere Meningsforskel paa det religiøse Omraade, og de, der har brudt med dem, er undertiden ligesaa uvillige dertil. Ingen monoteistisk Religion eller Under- afdeling af en saadan har vunden Sejr ved fredelige Midler, og de mistvivler alle om at kunne holde sig alene ved fredelige Midler. Havde Konstantin og hans Efterfølgere ikke lagt den verdslige Myndighed paa Vægt- skaalen til Fordel for Kristendommen, havde det meste