Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
518
Rousseau fordrede, at det suveræne Folk skulde fastslaa
Artiklerne i en Statsreligion; de skulde dog ikke fast-
slaas som religiøse Dogmer, men som „Samfundsfølelser
uden hvilke intet Menneske kunde være god Borger eller
tro Undersaat. Folket skulde ikke tvinge nogen til at
tro paa disse Artikler, men det kunde banlyse enhver, der
ikke troede paa dem. „Hvis nogen efter at have anerkendt
disse Dogmer opfører sig, som om han ikke tror paa
dem, lad ham da straffes med Døden: han har gjort sig
skyldig i den største af alle Forbrydelser, han har løjet
for Loven. “ Ganske vist opstillede Mirabeau i sit Svar
til Kvækerne Spørgsmaalet: hvilken Regering tør vel stille
sig imellem Gud og det enkelte Menneskes Hjærte; men
Tiden har vist, at det tør saavel Regeringer som Gejst-
lighed og Enkeltmand. Mange Videnskabsmænd er
bleven forfulgte paa Grund af deres religiøse Meninger og
paa Grund af deres videnskabelige Overbevisning, og
mange Lægfolk er socialt og økonomisk bleven ødelagte,
fordi de ikke sluttede sig til deres Omgivelsers Livs-
opfattelse. I Danmark ansættes Jøder ikke som Dommere;
det vigtigste er nemlig ikke, om de egner sig til at være
Dommere, men om de formelt hører til Folkekirken. Kun
hos Nationer med den højeste Oplysning er Religions-
friheden trængt igennem i nogle faa Retninger, men i det
Hele har den Respekt for Individets selvstændige Over-
bevisning, paa hvilken den hviler, ikke funden almindelig
Anerkendelse. De, som ikke har brudt med de Kirker,
der fingerer at være „universelle", „rigtige", „uforander-
lige", „gudbenaadede“, og det fingerer de alle, er uvillige
til at tolerere Meningsforskel paa det religiøse Omraade,
og de, der har brudt med dem, er undertiden ligesaa
uvillige dertil. Ingen monoteistisk Religion eller Under-
afdeling af en saadan har vunden Sejr ved fredelige
Midler, og de mistvivler alle om at kunne holde sig
alene ved fredelige Midler. Havde Konstantin og hans
Efterfølgere ikke lagt den verdslige Myndighed paa Vægt-
skaalen til Fordel for Kristendommen, havde det meste