Udviklingslære

534 kunde veje op mod Fortjeneste. Fattigdom blev noget forkasteligt, og jo mer enhver følte sig nødt til at vare- tage sit Hjems Interesser, jo mindre kunde han ofre paa de offentlige Anliggender. I Tyrus og Kartago gik det paa samme iVaade, Folkets Dygtighed gik til Grunde i den Vellyst, som Rigdommen fremkaldte; Tyrus’ Purpur og Kartagos overflødige Elegance skabte Forbrydelser og fremkaldte Ulykker over hele Jorden. Det er vore Liden- skaber og ikke vor Fornuft, der har .indbildt os, at Penge er Statens Nerve. Sagen er imidlertid, at Rigdomme ud- marver Staten, at Forfaldet begynder, saasnart den Skik indføres, at Staten skal betale for de Tjenester, man yder den, ti dermed fremavler den ikke Borgere, men Stræbere. Statens eneste Nerve er Dyden. Maadehold, Kærlighed til Hæder, Uinteresserthed har langt større Be- tydning for Staten end Rigdom med dens Følger af Luksus og Umættelighed. Samtidig med Mably angriber Mor elly skarpt Privatejendommen. I „Naturens Lovbog" (1755) lyder Paragraf 1: „I Samfundet skal intet være Særeje eller tilhøre nogen enkelt Person'*. Paragraf 2 lyder: „Ejendom er afskyelig, og den, som prøver paa at gennemføre den, skal indespærres Resten af sit Liv som en rasende Sindssyg og Fjende af Menneskeheden. Enhver Borger skal ernæres, underholdes og beskæftiges paa det offentliges Bekostning. Alle Frembringelser skal føres til offentlige Magasiner og derfra uddeles til alle Borgere og tjene til deres Livsophold. Efter samme Princip skal Byerne bygges; alle private Boliger skal være ens. Naar Børnene er 5 Aar gamle, skal de tages fra Familien og opdrages sammen paa Statens Bekostning." Disse den nyere Kollektivismes første Fordringer udspringer fra Læren om Naturretten. Det lykkedes imidlertid hverken Mably eller Morelly at omsætte deres Teorier til Propaganda; dette skete først 100 Aar senere, da Kollektivismen opnaaede et stærkt Gennembrud med Rodbertus og Karl Marx. Denne var